|
Post by Sydney Juliet James on Oct 17, 2010 17:29:29 GMT 1
til mallory Det var en af de sjældne tidlige morgener hvor Sydney James ikke følte sig helt udkørt efter en lang aften. De små fødder trippede hurtigt hen over det kolde stengulv, og hun følte sig lidt som en tegnefilms figur som hun løb rundt fra spejl til taske, og sådan om og om igen. De bløde krøller dansede om det lyse ansigt og de blå øjne hvilede roligt på pigen i spejlet. Alt lagde hun mærke til. Hvordan hendes øjenvipper ramte kinderne når de lukkede sig og hvordan håret bølgede ned mod hendes skuldre. Selv tøjet fik et kritiserende blik. Det var en hvid bluse med lange ærmer som berørte hendes lyse hud og et par jeans som hurtigt var snuppet fra skabet. Længere var hun ikke nået. Sydney lignede vel en balletdanser som hun gik på det kolde stengulv, helt oppe på tåspidserne for ikke at få alt for kolde fødder. Det var først da hun havde sat sig ned og fået sine converse på at hun gik helt på flad fod. Hendes blik gled lidt rundt, for at være hundred på at hun ikke var alene i omklædningrummet. Det var ikke altid der rareste at blive begloet når man sådan lige havde stået og skiftet tøj. Det blide smil fandt hurtigt vejen tilbage til hendes læber, da hun havde konstateret at der ingen var. Hun smuttede fra spejlet hen til tasken igen, med de blonde krøller dansende om ansigtet og satte sig ned i skrædder stilling på gulvet. Hvor hun nu satte sig sådan uden videre var vel for at vente og se om der kom nogel hun kunne snakke med.
|
|
|
Post by Mallory Osbourne on Oct 17, 2010 19:37:04 GMT 1
Mallory havde stået så længe inde på det aflåste toilet, at hendes viltre hår var blevet mere tørt end det var vådt fra hendes bad. Ganske vist kunne hun stadig mærke fugtigheden da hendes fingre trak sig selv igennem det, men det var lettere ubetydeligt. Det sparsomme lys gjorde at hun måtte knibe øjnene lidt sammen for at kunne se sig selv tydeligt. Længe havde hun stået og gloet på sit spejbillede, gennemsøgt hver del af det udtærede ansigt, med de tomme øjne. Mallory havde været godt fucked up aftenen før, og hendes humør var ikke ligefrem noget at råbe hurra for, og derfor havde hun fundet sin vej ned imod de bade som var i omklædningsrummet, da hun ikke ligefrem havde gidet at støde i nogen nede i det andet. Hun løftede let en finger, og tørrede resterne af make-up under hendes øjne væk med lidt besvær, og strøg en sidste gang hånden igennem håret, før hun langt om længe låste op og trådte ud i det lidt for skarpt belyste lokale. Hun havde ikke nået længere end at få et par stramme, sorte bukser med slidte huller på knæene på, samt en sort bh på overkroppen. Det var altså sådan hun havde stået og gloet inde på toilettet, bevidst om at det måske ikke havde været skidesmart at efterlade alle ejendele ubevogtet ude i selve omklædningsrummet. Da Mallory endelig opdagede at hun ikke længere var alene, var hendes læber ligeså langt fra et smil som de havde været før. ”Sydney,” sagde hun med et ubestemmeligt toneleje.
|
|
|
Post by Sydney Juliet James on Oct 18, 2010 20:42:00 GMT 1
tag: mallory osbourne place: omklædningsrummet notes: xxx Den uidentificerede stemme fik Sydney til at kigge op med et mildt smil på læberne, men det forsvandt ligeså hurtigt som det var kommet. Mallory virkede heller ikke særlig begejstret for at se hende. Men det var vel forskellige meninger om dette emne. Selv var hun ikke særlig vild med Mallory på grund af hendes voldelige personlighed og den måde hun virkede ufattelig sur over et eller andet. Faktisk kunne Sydney ikke helt huske hvad hun havde gjort for at pisse Mallory så meget af. Eller jo faktisk kunne hun, men hendes bevidsthed prøvede vel mere eller mindre at skubbe det så langt væk fra hende som muligt. Det var noget med en Jackson, et eller andet. Sydney kiggede op på pigen foran sig og rejste sig op, for ikke at føle sig alt for lille eller på den anden side føle sig nedstirret. Det var noget som hun ikke brød sig synderlig meget om. ”Mallory.” Det var den eneste halv venlige og halv kølige hilsen hun kunne komme på, og samtidig lavede hun et lille nik med hovedet som en halvhjertet hilsen. Hendes blik gled hen over Mallorys hår, derefter hendes let påklædte tilstand også hendes fødder for til sidst at vende blikket mod hendes ansigt igen. ”Hvordan har din dag så været?” det var et meget uoriginalt spørgsmål, men hun afprøvede det nu i et mere uinteresseret toneleje og vendte sig halvt om for at lukke den sorte træningstaske der lå på bænken. Faktisk var hun utrolig ligeglad med hvordan Malloyrs dag havde været, men hvad gjorde man ikke for at starte en nogenlunde normal samtale mellem to kvindelige køn. Måske den ene mere piget end den anden, men stadig af samme køn.
|
|
|
Post by Mallory Osbourne on Oct 18, 2010 21:19:33 GMT 1
Mallory bevægede sig langsomt, mens hun let gned sig i tindingen. Tømmermændene fra dagen før var stadig voldsomme, og hun havde det ærligt talt mest af alt som om hendes hoved kunne eksplodere hvert øjeblik. De bare fødder klaskede let imod klinkegulvet, og tav først da hun nåede til den åbenstående, læderagtige sportstaske nogle meter væk fra Sydney. Mallory måtte indrømme at hun aldrig havde haft meget tilovers for hende, og havde aldrig forstået hvad pokker en som hende lavede her. Hun virkede mest af alt som en eller anden uskyldig tøs, der bare havde været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Nå, ja også så at hun engang havde prøvet på at kysse Mallorys kæreste, Jackson, var nok heller ikke et særligt stort plus. Overhovedet. Langsomt bøjede hun sig ned og rodede lidt i sin taske, før hun fik trukket en grålig t-shirt med noget hvidt print op. Det tog hende noget tid at vende den rigtigt og folde den ud, og langsomt havde hun trukket den over hovedet. Hun havde hørt at Sydney havde hilst tilbage, men da hun egentlig havde regnet med at samtalen var slut der, havde hun ikke sagt mere. Da denne så snakkede igen gloede Mallory over imod hende. Køligheden og ligegyldigheden i Sydneys stemme irriterede faktisk Mallory ret meget. Hvad fanden havde hun at være sur over? Hun skyndte sig på ingen måde med at svare, men trak i stedet tiden ud med at tage en slurk fra en flaske (der umiskendeligt lignede en lille flaske vodka), hun netop havde hevet op af tasken. Med et hovedkast kiggede hun på Sydney over sin skulder, og løftede hagen lidt. Hun gav hende et unødvendigt elevatorblik. ”Fantastisk,” sagde hun i et påtaget venligt toneleje, der lød umådeligt falsk og skingert. Derefter himlede hun teatralsk med øjnene og vendte tilbage til sin taske. Hun havde ikke engang gidet at vende sig helt om for at se på hende.
|
|
|
Post by Sydney Juliet James on Oct 24, 2010 18:14:04 GMT 1
tag: mallory osbourne place: omklædningsrummet notes: xxx Sydney havde ikke nogen særlig grund til at være tøse fornærmet eller noget i den stil, selvom det var præcis hvad hun stod og lignede. Selvom hun ikke rigtig var det, så kunne hun ikke lade være med at blive en smule irriteret over at Mallory ikke kunne lide hende. Hun var jo bedårende, eller til tider var hun det. Sydney stoppede sin tanke lige der og følte sig med det samme selvvisk. Havde hun ikke prøvet at kysse på Mallorys kæreste? Selvom hun godt nok var fuld, men det talte stadigvæk. Det var ærlig talt hendes skyld og nu stod hun og spillede tøse fornærmet fordi at hun ikke følte at Mallory kunne lide hende. Det var bare for meget. Sydney kiggede hen på Mallory og sendte hende et lille smil, ikke et kæmpe et men sådan et lille et som virkede en smule mere venligt end hun sådan lige havde stilt sig ud for at være. ”det lyder da hyggeligt.” hendes stemme havde taget sig en mere normal klang, og med en smule mere venlighed havde endelig fundet vejen ind i hendes tone. Selvom hun ikke var vild med Mallory og vidste at de aldrig ville kunne blive perlevenner, så kunne man vel altid holde sig nogenlunde på god fod med alle her på SPUN. Der kunne ske ufattelig mange ting, når man havde fjender overalt. I det hun tænkte på alle de fjender som folk nok havde, begyndte hun faktisk lidt at tænke på at Mallory var hendes fjende. Selv kunne hun ikke se at de decideret var fjender, men måske var de? En ting som Sydney ikke helt ønskede at finde ud af lige med det samme. Selvom Sydney ikke var blevet spurgt begyndte hun at tale, uden rigtig at vide om det ville irritere mallory hvilket ikke lige var hendes mål. Endnu. ”Min dag er gået sådan lidt op og ned” Hun lukkede munden i og vendte opmærksomheden mod sin taske, for at virke optaget af noget og derfor ikke kunne fortsætte sin sætning. Men det var mere fordi hun ikke ville virke egoistisk, da hun selv følte sig som sådan en person lige i dette øjeblik.
|
|