|
|
Post by Elizabeth Freeman on Oct 17, 2010 18:41:49 GMT 1
 ![]() Character header Image here [/IMG]  [/center]
Køkkenet var stort og lyst. Det var udstyret med de typiske hårde hvide varer, og på bordet var der små skåle med frugt og snacks. Det skreg på perfektion som var det taget ud af et boligmagasin. Det var kun et vindue med tremmer der ødelagde idyllen.
Elizabeth Freeman fandt køkkenet kvalmende. Det stod i så skarp kontrast til resten af (efter Beths mening) det latterlige ødelæggende hus. Og så bevirkede Beths fortid selvfølgelig også denne faktor.
En lille finger strøg over bordpladen i takt med, at Beth bevægede sig roligt gennem køkkenet. Fingeren trak et lille spor gennem en bunke krummer fra et for længst spist morgenmåltid, og den gled videre op af køleskabet. Det var sølvfarvede og skinnede Beth i de grønbrune øjne så hun kneb dem let sammen. Hele kroppen stivnede let af vane foran køleskabet, og hun lod fingeren og hele armen falde. Kroppen var i den konstante kamp med sig selv. Skulle. Skulle ikke. Burde. Vil ikke. Med et lille suk virrede hun lettere irriteret med hovedet, så de blonde krøller dansede omkring den blottede hals. Resten af kroppen var dækket af en brun, iturevet stumpetop og et par lavtaljede jeans. Et outfit der skreg om opmærksomhed, men muligvis ikke var tilfreds hvis den blev givet.
[/font][/blockquote] tagging Katie Morgan. counted at 367 words. muse None. wearing Small top, low waist jeans. lyrics from secret by maroon five! credit r a w r it's e m m a ! of caution. notes notes! [/font][/color][/blockquote] |
|
Katie Morgan
M e t h h e a d
Another one bites the dust
Posts: 47
|
Post by Katie Morgan on Oct 18, 2010 15:26:29 GMT 1
  Is this the real life?
Is this just fantasy?
[/font][/color] N O E S C A P E F R O M R E A L I T Y[/color][/size]  [/center]
Denne sene eftermiddag hvor solen endnu skinnede og fuglene sikkert sang i vilden sky udenfor havde Katie valgt at sætte kurs mod køkkenet.
Hun elskede dette rum. Det var så stort og lyst og… hyggeligt, andre ord kunne hun simpelthen ikke sætte på det.
Dean Koontz havde engang skrevet at køkkenet var hjemmets hjerte, og det havde han måske også ret i for det var i hvert fald et livgivende sted at befinde sig.
Hun var iklædt et par slidte, lyseblå jeans og en tyk, forvasket sweater med en del huller der afslørede den sorte tanktop inden under. Hendes fødder var stukket i det sædvanlige slidte, hvide sneakers og lyttede man godt efter kunne man hører en karaktiristisk brummen forlade hendes mave.
Hun var ikke helt sikker på hvornår hun sidst havde spist, men det havde i hvert fald ikke været i dag hvor hun havde haft for travlt med at drille Chris til at huske at spise, og det var da også først da han var begyndt at brokke sig over at hendes mave overdøvede filmen at hun havde sat kursen mod køkkenet.
Da hun trådte ind i køkkenet opdagede hun at hun ikke var alene men at der derimod befandt sig en anden person derinde, og med et af sine sædvanlige venlig smil valgte hun at bekendtgøre sin anmeldse med et frejdigt: ,,Hej!” Inden hun satte kursen mod den store fryser der stod ved siden af køleskabet.
Fra fryseren fandt hun en pakke frosne tufoburgere som hun åbnede og efterfølgende fiskede en enkelt burger ud fra.
Hun var ikke så glad for den frosne tufo-version, men det friske tufo de havde her på stedet var altså ikke særlig godt.
Nå, hun ville ikke begynde at brokke sig for i det mindste havde hun chancen for at få et måltid mad tre gange om dagen, og det var mere end hun kunne prale af at have haft mulighed for efter at hun havde forladt børnehjemmet i London.
Hun havde overvejet hvem der mon købte ind og fyldte op til SPUNs beboere et par gange, og hver gang havde hun moret sig ved tanken om at J.K Rowlings univers var kommet til live og havde fremtryllet et par husalfer der sørgede for det hårde arbejde.
Det var nu nok mere realistisk at tro at det var personalet her på stedet der sørgede for at fylde op af mad, frugt, snack og hvad der ellers var brug for, men det var altså også en smule mere kedeligt at tænke sådan så derfor havde Katie valgt at se det som et mysterium hun ikke ville have opklaret.
Livet blev hurtigt så kedeligt hvis man ikke fik nogle overraskelser i livet, og hvis hun havde lyst til at tro på husalfer mente hun at hun skulle have lov til det.
Hun gik over til komfuret og åbnede det nærmeste skab hvori der befandt sig en bunke gryder og pander. Efter lidt overvejelse rakte hun ud efter den nærmeste, og mindste, pande og overhældte den med noget af den olivenolie der stod i nærheden af komfuret inden hun tændte for selvsamme komfur for at kunne begynde på maden.
[/blockquote] TAGGED; Elizabeth Freeman & Katie Morgan LYRICS; Queen- Bohemian Rhapsody WORDCOUNT; 525 NOTES; Zero CREDIT;`` AC. at Caution 2.0! |
|
|
|
Post by Elizabeth Freeman on Oct 19, 2010 8:56:48 GMT 1
![]() Character header Image here [/IMG] [/center]
Maven krympede sig lidt ved tanken om alt det fede mad der befandt sig inde i køleskabet. Ansigtet skar en grimasse, og Beth trak sig uvilkårligt væk med væmmelsen malede i ansigtstrækkene. Næsen var let rynkede, øjnene en smal streg. Da hun kom tilpas langt væk fra køleskabet blev det dog lidt mildere at se på. Hun udstødte et lille suk, og følte den dårlige samvittighed gnave i sig. Endnu engang havde hun tabt. Rasende på sig selv hoppede hun op på bordet bag sig.
En pludselig lyd af en dør der åbnede fik hende til at stivne og rette blikket derhen i en rasende fart. Et øjeblik regnede hun halvt med, at det var hendes mor der nu kom for at tjekke op og skælde hende ud når hun så udslaget. Men selvfølgelig var det ikke hendes mor. Det var en eller anden fremmede pige. Beth kunne ikke dy sig fra at lade et kritisk, overlegent blik glide ned over hende. Brunligt hår, mildt ansigt, forvasket sweater, lyseblå jeans og hvide sneakers. Hun lignede en der lige var rendt hjemmefra. En lille mus der var røget i vaskemaskinen ved et uheld.
Da pigen hilste på hende, nøjedes hun med et kort, ligeglad nik. Lettere hypnotiseret fulgte Beths blik pigen og hendes handlinger. De så kritisk på pigen, da hun fandt noget der lignede tofuburgere frem, og derefter en pande og noget olie. Det ville hun nok selv have valgt fra. Hænderne knugede til bordpladen, da duften pludselig ramte hendes næsebor. En usynlig hånd kneb i mellemgulvet ved duften. Maven skreg på sult, men Beths stædighed ignorerede den så godt hun kunne. Istedet gik hun til modangreb, som for at overbevise sin egen krop om, at valget var rigtigt.
”Er du godt klar over hvor meget fedt og tilsætningsstoffer der er i frosne tofuburgere?”, kom det så arrogant fra hende, med en kølig stemme. Maven sagde dog noget helt andet. Den gav sig til at knurre højt.
[/font][/blockquote] tagging Katie Morgan. counted at 327 words. muse None. wearing Small top, low waist jeans. lyrics from secret by maroon five! credit r a w r it's e m m a ! of caution. notes notes! [/font][/color][/blockquote] |
|
Katie Morgan
M e t h h e a d
Another one bites the dust
Posts: 47
|
Post by Katie Morgan on Oct 20, 2010 14:13:16 GMT 1
Is this the real life?
Is this just fantasy?
[/font][/color] N O E S C A P E F R O M R E A L I T Y[/color][/size] [/center]
Katie kunne ikke lade være med at rynke brynene da hendes imødekommende hilsen ikke blev gengæld, men tog sig i at tage det personligt.
Det havde sikkert ikke noget med hende at gøre, for her på stedet havde de fleste problemer, men alligevel kunne hun ikke lade være med at kaste et hurtigt blik på pigen bag hende for lige at se om hun havde set hende før. Det kunne jo tænkes at Katie havde sagt eller gjort et eller andet der havde gjort pigen sur, men så vidt hun kunne huske havde hun ikke set pigen før og derfor måtte hun altså gå ud fra at det ikke var hende der var noget galt, men tøsen.
Da hun vendte sig fik hun også et kort glimt af det blik den anden pige sendte hende, og det fik hende med det samme til at overveje tanken om at de to aldrig ville blive perlevenner.
Katie vidste godt hun ikke var smuk, eller havde nogen særlige former at vise frem, men hun brød sig altså ikke om når de andre piger så ned på hende af den grund.
Og hvad så hvis hun ikke havde store bryster og hofter og en røv der var godt polstret? Det betød ikke at drengene ikke kiggede hendes vej, for det vidste hun at de gjorde.
Nej Katie var ganske tilfreds med hvordan hun så ud, men hvis der endelig var noget der skulle ændres så ville hun gerne have nogle større bryster. Ikke sådan nogle Pamela Anderson tingester, men bare nok til at fylde trøjen ud lidt mere.
Men selvom hun var tilfreds med hvad hun havde, kunne hun ikke lade være med at sammenligne sig selv med den anden pige der var lyshåret, tynd og virkelig køn.
Men selvom hun var køn lagde Katie sit ansigt i nogenlunde de samme folder som den lyshårede pige og gengældte hendes blik med mindst ligeså overlegent som det hun selv havde fået.
Hun vendte dog blikket tilbage mod den burger hun var ved at lave da den begyndte at sprutte på den varme pande og vendte hurtigt burgeren inden hun gik over til køleskabet, åbnede det og fandt et par salatblade som hun skyllede.
Den noget trykkede stilhed i køkkenet blev dog brudt da den lyshårede pige i det samme talte til hende med en stemme der var så arrogant at Katie var tæt på at kaste en paletkniv i hovedet på hende.
,,Well almindelige burgere er fede og fyldt med tilsætningstoffer.” Medgav Katie og rystede svagt på hovedet over pigen der tydeligvis intet vidste. ,,Lad os se… økeologisk tufo, magert men mættende –og uden tilsætningsstoffer- økologisk brød –uden tilsætningsstoffer og salat, uden tilsætningsstoffer. Det eneste der er fedt her er hvis jeg hælder mayonese på den, og det gør jeg ikke da jeg alligevel ikke kan lide det. Så nej, prøv igen snut. Hun var ikke helt sikker på hvorfor pigens ord havde generet hende så meget, men det hang måske sammen med at hendes stemme havde været så arrogant på trods af at hun ikke havde vidste hvad hun talte om.
[/blockquote] TAGGED; Elizabeth Freeman & Katie Morgan LYRICS; Queen- Bohemian Rhapsody WORDCOUNT; 519 NOTES; Zero CREDIT;`` AC. at Caution 2.0! |
|
