|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 23, 2010 23:37:07 GMT 1
Det var en skinnende fredag middag, men for Nathaniel var den godt nok hård. Han var igen i sine badeshorts og til trods for at slyngen var kommet af, så var skulderen stadig øm, for ikke at sige at ribbenet heller ikke var bedre. Men han dulmede det hele med alkohol, så det var da heller ikke så slemt igen. Nu sad han ved kanten til poolen med fødderne nede i vandet. Det var ikke lige så koldt som crystal lake, men det krævede stadig at han tog sig sammen, hvis han skulle derned.
Mens han sad der og tænkte, havde han en flaske Captain Morgan som stod ved siden af. Den var lokkende, ligesom alt andet alkohol var, i nærheden af Nathaniel, men han lod den stå lidt endnu. Den var åbnet og der var blevet drukket af den, så han var ikke "clean". Så det kunne godt lige vente lidt, mens han prøvede på at få sin dovne krop i gang. Mens han sad der, begyndte en sang fra Queen - Another One Bites The Dust - at poppe op i hans hoved. Hende Katie havde sunget den og siden havde han ikke rigtig kunnet få den ud af hovedet, specielt fordi pigen stort set næsten havde strippet foran ham. Tanken fik ham til at smile for sig selv, mens han begyndte at nynne lidt på den.
|
|
|
Post by Mallory Osbourne on Oct 24, 2010 0:16:05 GMT 1
Mallory havde for en gang skyld været rimelig tidligt oppe. Det var nok fordi en af hendes værelseskammerater havde haft en fyr med ind på værelset, og da det til sidst var blevet for meget for Mallory havde hun irriteret slået den intetanende fremmed i baghovedet med sin pude og derefter skredet efter at have grebet nærmeste beklædningsdel, som senere havde vist sig at være det badetøj hun havde smidt på sit bord for et par uger tilbage. Da Mallory ikke var i humør til at gå tilbage for at hente noget rigtigt, havde hun med sig selv besluttet at hun ligeså godt kunne gå ned at bade. Bare lige løsne lidt op.
Hun havde taget sig god til i omklædningsrummet. Det varme vand skyllede ned over hendes krop og hun lukkede øjnene, ligeglad med at make-upen fra aftenen før løb ned af de blege kinder. Hendes krop var meget spinkel, og mens hun stod under bruseren var det tydeligt hvor tynd hun var, og det kunne ses hvordan knoglerne nogle stedet stak ud. Og alligevel var den lille pige muskoløs, der kunne ses når hun bevægede sig.
Da der var gået op imod en halv time var hun endelig klar til at tage badetøjet på. Den lille, sorte bikini truede med at blive lidt for lille, og hun mindede sig selv på at det var på tide at se om hun kunne få fat i en ny. Da hun var iført den, var de to store tatoveringer på hendes ryg for en gangs skyld bare, da hun sjovt nok altid ellers gemte dem under tøj. Det var ikke ligefrem ofte hun var ude at bade.
Håndtørreren var varm imod huden i hendes nakke, da hun foroverbøjet tørrede det voldsomme hår, der var noget nær enormt af krøller da hun rettede sig op igen, endelig klar til at komme ud, efter en god halvanden time. Egentlig havde hun ikke regnet med at der ville være andre, og der gik da også lidt tid for hun genkendte manden der sad på kanten af poolen. Et skævt smil fandt vej til hendes læber, da hun med selvsikre, rolige skridt bevægede sig over imod ham.
”Hej Nathan,” sagde hun da hun stod lige bag ham, og puffede let til hans ene side med hele siden af sin underkrop. At hun nok overraskede ham, tænkte hun ikke over.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 24, 2010 0:29:01 GMT 1
Mens Nathaniel sad der og nynnede kunne han godt høre fodtrin bag sig. Det var dog noget han slog hen, for det var sikkert bare en anden random person der skulle i vandet ligesom han. Han nynnede videre indtil en velkendt stemme lød bag ham. Han skulle lige til at hilse tilbage da Mallory valgte at skubbe ham i vandet. Og selvfølgelig, for at understrege at han var pisse forskrækket, lød der et udbrød før han væltede direkte i vandet. Han var ret sikker på at han ikke havde set Mallory siden han havde været oppe at slås med Keith, så han blev med vilje ikke helt så sur som han burde, men da han kom op til vandkanten, begyndte han alligevel, små-gnavent at brokke sig.
"Av for fanden!" Mumlede han småhidsigt mens han svømmede hen til stigen, som han kravlede op på med brug af den raske arm. Den anden hang lidt og dinglede fordi den var øm over faldet. "Well that was fun. Men det gjorde altså fuckernas," sagde han lidt mere roligt før han gik hen og samlede sin captain morgan op. Nu var han sgu nødt til at drikke noget.
|
|
|
Post by Mallory Osbourne on Oct 24, 2010 0:53:04 GMT 1
Det havde ikke været Mallorys intention at skubbe Nathaniel i vandet, selvom hun nok kunne have haft en anelse om det. Dog havde hun jo ikke den fjerneste idé om at han var en smule overfølsom på kroppen. Faktisk havde hun ikke nogen anelse om at der overhovedet var det mindste galt med ham. Derfor kom hun med et forskrækket gisp da han røg ned i vandet, var selv ved at falde bagover på det glatte gulv af ren forskrækkelse, og hun slog hånden op foran munden. Kort efter kom han dog op over overfladen igen og hun så lettere undskyldende på ham.
”Hovsa.” sagde hun med en meget uskyldig tone, og alt for store dådyrøjne, mens hun lige viftede et par gange med øjenvipperne imod ham. Hun satte hænderne på sine hofter, mens hun betragtede ham let da han kom tættere på igen. Hun havde godt bemærket hans lettere handicappede måde at bevæge sig op af trappen på, men lod være med at kommentere det for nu. Mallorys blik blev dernæst fanget af flasken, men det fristede hende dog ikke. Captain Morgan var den ene ting hun altid holdt sig fra. Hun kunne simpelthen ikke fordrage det sprøjt.
”Det lader til, at det bare er sådan det er med os to.” sagde hun og trak lidt på skuldrende. Indtil videre var det altid endt med at gøre ondt på Nathan. Med et lille sving med hovedet dansede det vilde hår omkring hende, mens hun med vuggende hofter bevægede sig over imod kanten. Kort sendte hun ham et lille smil over den ene skulder, mens hun prøvende dyppede tåspidserne i vandet.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 24, 2010 1:11:12 GMT 1
Havde det ikke været for Keith, så havde Nathaniel med sikkerhed trukket hende med ned i vandet, men den idiotiske nar skulle absolut give Allison den lussing. Småmumlende fik han åbnet sin morgan og han tog en lang slurk hvorefter han stillede den fra sig på gulvet. Mallory så indbydende ud, som hun stod og dyppede sin ene tå i vandet. Han havde lyst til at gøre flere ting ved hende. Én af dem var at hævne sig ved at skubbe hende i vandet.
"Det er det vel," svarede han nogenlunde roligt, før han i et par hurtige skridt var henne ved hende. Selvfølgelig valgte han at skubbe hende i og han var ret sikker på at hun var optaget af at afprøve vandets temperatur, så da han var tæt nok på gav han hende et skub lige mellem skulderbladene.
|
|
|
Post by Mallory Osbourne on Oct 24, 2010 1:35:52 GMT 1
Mallory havde ikke snakket med Keith i et stykke tid, og havde ingen idé om sammenstødet mellem de to. Og vidste hun det, ville hun nok blande sig uden om alligevel. Det var trods alt ikke noget hun skulle blandes synderligt meget ind i, da det stort set altid viste sig at være klogest bare at holde sig væk fra andres sager. I hvert fald ikke noget som berørte hende mere end det gjorde.
Det var nok også ret dumdristigt af Mallory at gå over til vandet når hun lige havde puffet Nathan i, og siden hun var så optaget af sine egne tanker opdagede hun ham ikke, før hun mærkede hans våde, kolde hænder imod den bare hud på sin ryg, hvilket fik hende til at gispe og derefter hvine da hun faldt ned i det bare lige lidt for kølige vand.
Da hun brød vandoverfladen og forsvandt havde hun det pludselig som om hun var i en helt anden verden. Hun kunne mærke hvordan huden trak sig sammen og blikket blev sløret, og hvordan alt lyd omkring hende nærmest forsvandt. Og så var hendes hoved over overfladen igen, og hun hev efter vejret på en voldsom måde. Hendes brystkasse løftede sig hurtigt op og ned, og det var en lettelse at få ilt ned i lungerne igen, samtidig med at hun hostede en smule.
”Helt ærligt!” gispede hun, men kom alligevel til at grine lidt op imod ham, og lød derfor ikke så irriteret som hun… Ja, som pige måske burde have været.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 29, 2010 9:04:33 GMT 1
Mallorys hvin da hun blev skubbet ned i vandet fik Nathaniels humør til at blive meget bedre. Han begyndte at le, før han satte sig ned og ved hjælp af sin raske arm kom ned i vandet igen. "Så, nu er vi kvit. Igen," sagde han med et stort smil i hele ansigtet før han lige så stille og prøvende begyndte at svømme rundt. Det var lige før at det rent faktisk var behageligt for den lorteskulder. Han dykkede lidt under og da han kom til overfladen var han efterhånden godt tilfreds.
Men hans nysgerrighed var ikke tilfredsstillet. Han kunne sgu godt tænke sig at vide hvordan hun havde været så hurtig til at reagere dengang, så han svømmede over til kanten af pool'en og så efter hende. "Kan du huske at du sagde, jeg skulle ta' og finde ud af hvordan alting er her? Well, det har jeg gjort og det var sgu ikke særlig meget jeg fik ud af det.. Nåeh ja, ud over en smadret skulder."
|
|