Post by Allison Williams on Oct 9, 2010 17:04:33 GMT 1
[
[/color][/font] ALLISON WILLIAMS ][/color][/font]
[[/color][/font] Short but good ][/color][/font]
Well I smoked this thing one night out as a bet,
and they told me it was kinda like a funky cigarette.
They call me Allison .And they tell me I'm nineteen. I have been here for a year I come from New York.
[[/color][/font] the birth certificate ][/color][/font]
I can still remember my first draw
and all those funny things I saw when I smoked my
first Funky Cigarette
spawn of insanity.|| Ally, Kayleigh, Will, Fuss, Pick
light the candles.|| 19 years, 16/8 1991
I have been here for.|| a year
I’m on team.|| hetro
I’m just a fresh.|| girl
born and bred in.|| New York
[/font]
[/ul]
[[/color][/font] I’m so pretty ][/color][/font]
well I opened up my best friends buscuit tin, and there's no Rich Teas or Custard Creams just cigarrets and skins
eye color.|| Isblå
body type.|| Tynd, timeglasformet
height.|| 162 cm
appearance.||
Allison er en blond pige, med klare blå øjne, som virker grå i svag belysning. Øjnene er store, mandelformede og omringet af få men lange øjenvipper, som samler sig i små grupper langs øjet. For at kompensere for de få øjenvipper, ligger Allison en kraftig mascara, men også en dramatisk sort øjenskygge, og markerer øjnene tydeligt. På dage hvor hun virkelig vil have et godt og festligt look, bruger hun altid falske øjenvipper, for at opnå perfektion i øjenområder. Øjnene i sig selv plejede at være levende og udtyksfulde, men er begyndt at virke kolde og livløse, når hun ikke er påvirket. Til hverdag er det meget normalt at et par store divasolbriller dækker for hendes øjne, specielt når de er præget af træthed og blodsprængte.
Hendes hår går ned over ryggen og slutter lige over hendes bagdel. Det er platinblond, og har et brugt, stridt look, så blandt andet er kommet fra de mange gange håret et blevet afbleget eller farvet. Det er naturligt krøllet, i tunge slangekrøller, men hun bruger hver nogen tid på at glatte det, så det passer til hendes standarder, og sidder perfekt, ifølge hendes billede af sig selv. Af og til er det et rent rod, men det er kun når hun er i et virkelig dårligt hjørne. Som regel hænger håret løst og ukontrolleret ned over skuldrene og ryggen, men i nogle få tilfælde er det sat op, enten i en pjusket frisure, i en fletning, eller i noget mere stilfuldt, som dog er meget sjældent.
Allisons ansigt er ovalt, og så glat at man kunne forveksle hendes hud med porcelæn, og man uden problemer ville kunne kalde hende for at rigtigt dollface. Farven på hendes hud er lys, men ikke vanvittigt bleg, og det er egentlig heller ikke noget hun selv går op i. Hendes øjenbryn er tynde og brune, og indrammer hendes øjne, og bidrager til at få dem til at se store ud. Hendes næse er lige, velproportioneret og slutter med en lille ”dråbeformet” næsetip, som Allison altid har hadet. Hendes mund har en passende størrelse til ansigtet, med en bred underlæbe, men en smal overlæbe, med en lille skønhedsplet i en venstre side.
Hendes tøjstil er skiftende, og kan gå fra meget stilfyldt og dyrt til utroligt sjusket og gammelt, alt efter hvad hun har i skabet og hvad hun har mest lyst til at have på. Hoveddelen af tiden er det dog tydeligt at se at hun stammer fra en rig familie, for hun klæder sig gerne så dyrt som muligt. Hun foretrækker at klæde sig i sort, hvidt eller demin, og går helst i en ekstra lang og tætsiddende trøje og bare ben. Hun går også gerne i kjoler og nederdele, som hun er meget glad for, selvom det ikke er ret praktisk. I den mere sjuskede ende, og når hun er i det humør hvor hun bekymrer sig mindre om sit udseende, hælder hun mere til jeans og tilfældige t-shirts. Hun går sjældent i lange jeans, men foretrækker shorts eller leggins, eller bare et par strømpebusker, så det ser ud som om hendes ben er mindre bare end de er. På dovne dage er hendes tøj 100% det der er øverst i skabet, og gerne meget tilfældigt sammensat. Hun har en sort og rød skovmandsskjorte, som hun holder meget af, og som hun konsekvent bruger som ”jakke”, når hun ikke lige gider finde noget pænere. Uanset humør og fysisk tilstand, går hun altid i høje hæle, for hun har simpelthen ikke sko uden hæle. Dog har hun en tendens til at skoene når hun er høj på et eller andet.
[/font]
[/ul]
[[/color][/font] those little quirks ][/color][/font]
and then he handed me a pack of green and the biggest bag I've ever seen and I rolled my first funky cigarette!
* METHAMFETAMIN 3 gange kraftigere end almindeligt amfetamin, det gør rusen 3 gange bedre, 3 gange hurtigere, nogle gange går det helt op til 5 gange hurtigere, og det kan man vel ikke have noget imod?
* DOM PERGINON Verdens dyreste og mest prestigefyldte champagne, og det eneste der virkelig er fantastisk at drikke sig fuld i. Hvis man virkelig bliver nødt til at nøjes med alkohol for en periode.
* FESTER Det eneste hun nogensinde har været bedre til end sin kedelige storesøster. Ingen hæmninger, intet krav om at man skal være intelligent og masser at dopamin i blodet! Hvad er der ikke at kunne lide?
* PENGE Man kan få alt hvad man ønsker for dem, og det er umuligt at have for mange af dem. De kan købe lykke til en selv, og ulykke til andre. Desuden er de et universelt kommunikationsmiddel.
dislikes.||
* ALMINDELIG amfetamin, det virker langsomt. Desuden har Allison det som om den almindelige amfetamin er endnu mere et ”fattigmandsstof” end det kraftigere methamfetamin. Det er selvfølgelig mere en fordom, en noget egentligt faktum.
* FATTIGDOM Allison har levet hele livet med farmands American express i den ene hånd, og en personal shopper i den anden. Det passer hende ikke ligefrem at leve uden de to ting, og hun bryder sig bestemt ikke om ikke selv at kunne forstemme hvor store summer hun vil bruge på designertøj, stoffer og andet bras.
* PAPVIN Hvis der er én ting Allison nogensinde har fået lært af sin far, er det at visse vine, ikke er beregnet til mennesker. Papvin f.eks. duer simpelthen ikke til andet end at give toiletvandet en flot rød farve, eller bobler, eller et let gyldent pift. Det er det, og mere er der ikke at sige i den sag.
goals/dreams.||
* GENFINDE familien, ikke så meget fordi hun savner dem, hun snakkede jo knapt nok med dem før hun blev hentet, men mere fordi hun savner at blive forkælet og få smidt det ene platinkort efter det andet i hænderne.
* RIGDOM er det der betyder mest for Allison. Hun drømmer om at få sine penge og sin frihed tilbage en gang i fremtiden. Hvis ikke hun kan finde en måde at få fingrene i farmands penge, ser hun frem til at tjene sine egne. På en eller anden måde.
* SLIPPE væk fra SPUN er endnu et mål, og et af de vigtige. SPUN har alt for mange regler, alt for mange begrænsninger og alt for lidt frihed. Det bedste ville selvfølgelig være at stikke af, og slippe for alt det der med at blive ”clean” og komme forbi sit ”problem”
* BLIVEclean er ikke en egentlig drøm eller et mål for Allison, men hun forstår dog at det kan være en nødvendighed, for at hun kan slippe væk fra stedet, og komme tilbage til det søde liv på toppen af verdenen.
fears.||
*STREETLIFEskræmmer Allison, på et hypotetisk plan. Hun frygter at hun ikke vil have noget sted at tage hen når hun engang slipper væk fra SPUN, og at hun ender med at skulle bo på gaden, i evig fattigdom og elendighed. Det ville hun helt sikkert ikke overleve i mere end en dag.
*BIVIRKNINGER fra misbruget er Allison rædselsslagen for at opleve, for hun er trods alt uddannet godt nok til at kende til dem. Hun frygter specielt at blive skizofren, eller ende med at dø af en dysfunktion i nyren eller leveren.
*PRØVER gør altid Allison panikslagen. Hun har aldrig følt at hun har haft nok tid, eller viden til at kunne klare en prøve tilfredsstillende. Desuden stresser de hende, da hun aldrig har været helt god nok, for hendes forældre, og aldrig har kunnet være bedre end sin søster.
habits.||
* KRÆSENHED ligger til Allison. Det kan godt være at hun er misbruger, men hun er vant til kun at misbruge de absolut bedst produkter hun kan finde. Tidligere i sit liv har hun pure nægtet at drikke alkohol der ikke kom fra champange-distriktet, eller at tage stoffer der ikke var 100% rene. Det er dog lidt sværere at være kræsen på SPUN, men man kan trods alt godt mærke at hun ved hvad hun helst ville have.
* SLIK spiser Allison næsten hele tiden. Hun har et enormt behov for sukker, og hun har det med at blive gnaven når hun ikke får nok sukker i løbet af en dag. Det er nok takket være denne fedende spisevane, at hun ikke er tynd som et skelet.
* BID i underlæben, når hun keder sig, når hun er nervøs eller når hun tænker sig som, er nærmest en slags tick hun har udviklet gennem tiden, og man kan være sikker på at det altid afslører hendes f.eks. når hun lyver.
strengths.||
* STÆDIGHED ligger til Allison, på samme måde som det ligger til et æsel. Hun har en ubøjelig vilje, og får sædvanligvis sin vilje på baggrund af den vilje. Har hun besluttet sig for at gøre noget bestemt, er der ikke noget der kan overtale hende til noget andet. På samme måde er det umuligt at få hende til noget hun ikke vil, og hun giver sig aldrig i en diskussion.
* SEJLIVETAllison har været i en del ulykker, og et par livstruende situationer, men har det med altid over overleve. Hun er simpelthen for stædig til at give slip på livet.
* KONTROL er en af Allisons stærke sider. Hun har en utrolig evne til at kontrollere sine følelser, og af og til også til at kontrollere sine omgivelser. Det gælder dog hovedsageligt når hun er ordentligt klar i hovedet, og altså ikke helt så meget når hun er på amfetamin
weaknesses.||
* UDFORDRINGER kan Allison ikke modstå. Hvis man ved præcist hvordan man skal sætte en udfordring op, kan man få hende til at gøre hvad som helst. Hun kan simpelthen ikke modstå en udfordring.
* STEMMER i hovedet, er en af bivirkningerne ved amfetamin, og man kan roligt sige at Allison lider under den. Hun holder det dog hemmeligt, da det er et tegn på skizofreni.
* STEREOTYPI er også en bivirkning af amfetamin, og dækker egentlig over en ensartet adfærd, eller meningsløse handler, som en person udfører. Det minder en anelse om OCD. Allison stereotypiske handling består blandt andet i at skulle sige en bestemt talrække.
secrets.||
* STEMMERNE er Allisons første hemmelighed, fordi hun er bange for at hun vil blive diagnosticeret som skizofren, hvis hun fortæller det til nogen.
* TRAFIKUHELDET er den næste hemmelighed, men også den hun ikke vogter frygtelig godt om. Hemmeligheden er at hun tror hun ramte en person ved uheldet, men ikke så meget uheldet i sig selv.
*PLATINKORTET som Allison er sikker på at hun har gemt på et sikkert sted. Hun fortæller ingen om det, for hun vil være helt sikker på ikke at ødelægge chancen for at kunne få fingrene i det når hun kommer væk fra SPUN.
personality.||
* trait - "My personality doesn’t interest me "
Hvis man ikke er venner med Allison, vil man hurtigt opleve at hun har en ret så ligegyldig attitude overfor omverdenen. Man skal virkelig have noget interessant at snakke om hvis man vil havde hendes opmærksomhed, og ellers, skal man være heldig at møde hende på en af den slags dage, hvor hun opfører sig mere civiliseret, og rent faktisk kan være høflig. Fremmede interesserer hende ikke, og specielt ikke de fremmede på SPUN, som hun generelt opfatter som socialt affald. Hun kommer i det mindste fra en ordentlig familie, og er rig.
Når man kommer tættere på, vil man finde ud af at hun er langt fra at være ligeglad med alting. Hun går meget op i detaljer, og ser gerne at ting er fuldstændig perfekte. Desuden er hun enormt kræsen, og ved præcist hvad der kan accepteres og hvad der ikke kan. Dette er også grunden til at hendes bedste venner kalder hende ”Fuss” eller ”Pick”, som altså kører på det med at hun er kræsen. Hun er lige så kræsen omkring hvad hun drikker og sniffer, som hun er omkring hvad hun har på, og hvem der får lov til at blive hendes nærmeste venner.
Allisons venner vil opleve hende som en meget loyal person. Hun kunne aldrig finde på at vende sig mod en ven, og hun er villig til at gøre meget for at hjælpe en ven, og er meget beskyttende over for de få personer hun holder af. Hun elsker at lave sjov sammen med sine venner, og de bedste venner vil finde at hun faktisk også kan have det sjovt, uden at være på meth. Hun kan sagtens feste uden at være påvirket, men foretrækker selvfølgelig til en hver tid at have indtaget et eller andet rusmiddel. Allison holder dog ikke kun af at feste med sine venner, men er også rigtig glad for at krybe sammen under et tæppe og se en film, og bare hygge sig med dem.
Generelt set er Allison positivt indstillet over for det meste, men det er trods alt ikke svært at se at hun har fået bivirkninger af sit lange misbrug. Hun har en tendens til at blive lettere deprimeret, og ytre selvmordstanker. Desuden har hun alvorlige humørsvingninger, og kan til tider virke ret så aggressiv, eller opføre sig som en kæmpe dramaqueen. Desuden sker det nogen gange at hun føler en ekstrem kløen, og hun bliver ret så irritabel og bider af folk, når det begynder at klø overalt på hendes krop.
Der er stor forskel på hvordan man oplever hende når hun er påvirket, og hvordan hun opfører sig når hun er clean. Hun er meget bedre til at være positivt indstillet over for folk, og virker generelt meget mere åben og venlige overfor nye personer når hun er påvirket af et eller andet stof, end resten af tiden. Desuden har hun en tendens til at virke lidt excentrisk når hun er påvirket, og på vej ind eller ud af en rus. Når hun har været clean i en periode er hun mere sig selv, og hun har mere en tendens til at virke ligeglad med alle andre. Desuden gør det hende meget mere irritabel, og en del mere aggressiv overfor andre. Det skal dog siges at hendes venner er hendes venner, uanset om hun er clean eller ej, og hun er langt bedre til at kontrollere sin trang til at bide af dem, når hun betragter dem som venner.
[/ul][/font]
[[/color][/font] in a palace by the sea ][/color][/font]
And since that day I seldom have declined, and I maintain this love affair with these green herbs of mine.
mother.|| Estelle Williams, 45 år
sibling.|| Katelyn Williams, 22 år
twin.|| Lorelei Williams, 19 år
other relative.||
hometown.|| New York
current residence.|| SPUN
history.||
Allisons familie har altid været rig. Nogle af pengene har de arvet, og nogle af dem har de tjent. Pointen er, at de tilhørte New Yorks overklasse, og de bestemt ikke manglede noget. Allison blev født 1 time efter sin tvilling Lorelei, og 3 år efter sin søster, og derfor var hun automatisk bagud, i forhold til hende. Hendes storesøster var succesfuld allerede fra start af, og man kunne vel sige det samme om Lorelei. Katelyn lærte at tale i en tidlig alder, hun var fantastisk i skolen, og hun sprang endda klassetrin over. Lorelei var bedst til de selvskabelige, i hvert fald bedre end sin tvilling. Allision var en mere gennemsnitlig pige, og selvom hun generelt klarede sig udmærket, kunne hun aldrig overgå sine søstre. Hele barndommen klarede søstrene sig altid bedre, og selvom Allison naturligvis fik alt hvad hun pegede på, fik hun aldrig helt lige så meget opmærksomhed og kærlighed fra forældrene.. De forkælede hende for at opveje for at de ikke holdt lige så meget af hende som de andre; de regnede vel med at hun ikke ville opdage det, hvis de gjorde sådan. Allison vidste dog udmærket, at hendes forældre ikke holdt mest af hende. Dette gjorde at Allison allerede fra en tidlig alder fik en meget ligegyldig indstilling, både overfor Katelyn og Lorelei. Specielt Lorelei havde Allison ikke meget tilovers for, og selvom de som helt små havde et tæt forhold, skulle de ikke blive meget mere end 10 år, før Allison begyndte at se direkte gennem Lorelei, og opføre sig som om hun ikke var i familie med hende. Det var simpelthen nemmest at sortere en søster fra, så hun kun havde en tilbage hun skulle overgå.
Allison havde altid deltaget i overklassen små komsammener, men først som 14-årig begyndte hun at deltage i de egentlig fester. Hendes søster, som studerede medicin og selvfølge var en straight A’s, tog hende med til en fest, som blev holdt af hende og nogle andre studerende. Dette var første gang Allison drak så meget at hun rent faktisk blev påvirket af det. Hun havde tidligere smagt forskellige ting, eftersom hendes far prøvede at lære hende hvad der var værd at drikke, og hvad der ikke var.
Det var ved samme lejlighed at Allison for første gang oplevede at træde ud af søsterens skygge, og være mere bemærkelsesværdig end hende. Allison fandt hurtigt ud af at hendes fordel var at hun var bedre til at feste, end den kedelige og overintelligente søster. Fra den dag gik Allison til så mange fester hun overhovedet kunne, mens hun prøvede stadig at holde styr på tingene på privatskolen, men efterhånden måtte indse at hun måtte vælge mellem at fortsætte forsøget på at overhale sin søster fagligt, eller holde sig til festerne, som hun var sikker på at overgå sin søster i. Allison valgte festerne. Hendes forældre stod ligegyldige overfor valget. Deres datter fik det som hun ville have det.
Allison fik det også som hun ville have det til sin 15-års fødselsdag. Hun havde pure nægtet at vente til sin ”sweet sixteen”, og derfor blev der holdt en stor, overdådig fest. Naturligvis med gratis alkohol af den dyreste og fineste slags. Naturligvis med dørvagter, men alligevel lykkedes det et par stykker fra gaden at snige sig ind. Det var grunden til at denne aften, var den første aften hun prøvede amfetamin.
En dreng fra gaden, ved navn Nathaniel havde sneget sig ind, og kontaktede hende i løbet af aftenen. På det tidspunkt havde Allison allerede drukket en del, men hun var alligevel klog nok til at finde på et alternativt navn at præsentere sig med; hun bildte drengen ind at hun hed Kayleigh. Han tilbød hende amfetamin, og hun tog imod, uden at tøve. Allison vidste ikke at det ville få konsekvenser for resten af hendes liv.
Næste morgen vågnede hun ved at blive væltet ned under, det hun til at starte med troede var vand. Da hun ved et uheld fik det i munden, fandt hun hurtigt ud af at det var alkohol, og at det virkelig ikke var af den kvalitet hun var vant til. Da hun halvvejs panikken fik kæmpet sig op fra badekarret, fandt hun ud af at hun ikke var i sit eget hjem. Hun var nærmere i en lejlighed der tilhørte New Yorks udskud. Hun genkendte hurtigt drengen fra dagen før, men skyndte sig alligevel ud af døren.
Inden for et år fik Allison opbygget en afhængighed af amfetamin, som byggede ovenpå en afhængighed af alkohol, som hun havde haft i forvejen. Med tiden viste det sig, at Allison og Nathaniel kom mange af de samme steder, at de havde nogle af de samme vaner. Med tiden blev de to gode venner, og det var bestemt ikke sjældent at de mødtes i festlige henseender, ligesom det heller ikke var sjældent at de vågnede op det samme sted, dagen derpå. Allison begyndte at betragte Nathaniel som en ven, og endte med at indvie ham i hendes rigtige identitet; Allison Wiliiams. Dette nægtede Nathaniel dog, og derfor kalder han hende stadig for Kayleigh.
Årene gik, og Allisons liv begyndte at falde sammen. Hendes forældre prøvede at få deres datter til at fokusere på skolen, og feste lidt mindre, ved at give hende store belønninger hver gang de troede at hun havde været i skole, eller at hun havde sprunget en fest over. De fandt dog ud af at hun var ligeglad med belønningerne, og i stedet gik de over til at give hende alt hvad hun pegede på, og håbe at de kunne give hende et stort nok kick, til at holde hende væk fra stofferne i perioder.
Det virkede dog ikke helt efter planen, og Allison kom bare længere og længere ud i sit misbrug, mens hun fjernede sig mere og mere fra sin familie. Hun kom til at indgå i mange væddemål og udfordringer, hvoraf flere af dem kunne have dræbt hende, men hun var altid heldig nok til at overleve. Til sidst, i en alder af 18 år, endte hun i et trafikuheld, som ifølge offentlige meddelelser dræbte hende.
[/font]
[/ul]
[[/color][/font] come together ][/color][/font]
you can keep your pills and trips and lines expensive beers and fancy wines 'cos I just want a Funky Cigarette
red the rules?.|| Sure thing
extra extra.|| Nope[/font]
[/ul]
[[/color][/font] that's a wrap ][/color][/font]
And nowadays it's harder to disguise then wondering old sedated look that's glazed across my eyes
roleplay sample.||
Den morgen vågnede jeg på badeværelsesgulvet. Jeg vidste at det var badeværelset, for det er kun dér, fliserne er varme. Jeg glippede med øjnene og stirrede direkte ind i en af badekarrets løvefødder. Hvad var det der havde vækket mig? Min sløve bevidsthed opdagede at der ikke var nogen larm, ingen biler, ingen musik og ingen støj fra mennesker. Kun svagt registrerede jeg en kvidren. Det måtte være det der havde vækket mig, en forbandet fugl! Mens jeg satte mig op, prøvede jeg at genkalde minderne fra forrige aften. Der havde helt sikkert været en fest, min mavefornemmelse sagde mig der havde været champagne. Der havde garanteret også været meth.
Jeg støttede mig til håndvasken da jeg kom på benene, og glippede kort med øjnene. Hvor var jeg? Sommerhuset, selvfølgelig. Men det lå en halv times kørsel fra byen. Hvordan var jeg kommet herud? Dét kunne jeg ikke huske. Jeg var tør i halsen, og jeg følte mig træt.
Nu hvor jeg alligevel stod ved håndvasken, plaskede jeg en smule vand i ansigtet, før jeg stavrede ud i stuen. Min jakke lå smidt på gulvet. Jeg tjekkede lommerne, ingen amfetamin. Så måtte der andre metoder til. I køkkent fandt jeg nøglen til vinkælderen. Far havde opgivet at gemme den for mig. Han vidste jeg bare brød døren op.
Efter at have overlevet den livsfarlige rejse ned at trapperne, låste jeg op til min fars dyrebare vinsamling. Frem fra en af hylderne, bagerste i rummet, trak jeg en Dom Peginon, årgang 2003, rent rævepis, men trods alt det dyreste rævepis i verden. Det ville kunne virke som erstatning, indtil jeg fik skaffet det jeg virkelig have brug for. Oppe i køkkenet lod jeg proppen springe, så den smadrede en lampe, og jeg måtte holde flasken op over hovedet, for ikke at miste de gyldne dråber til gulvet.
Tilbage på overetagen fandt jeg mine sko henne i et hjørne, og mine bilnøgler under sofaen. Jeg måtte ned og kravle på gulvet for at få fat i det hele. Da jeg havde sko på, og bilnøglerne lå fast i hånden, forlod jeg det overdådige sommerhus, og gik ud i brostensgården foran det. Dér holdt min Porsche. Limegrøn, og nyere en den lille Versace kjole, der smog sig om min slanke krop. Far havde købt den til mig, han håbede vel at det kunne tilfredsstille alle mine behov. Ligesom han altid troede jeg blev glad, når han gav mig lige hvad jeg pegede på.
Jeg satte mig ind på førersædet, tog endnu en tår af den dyre champagne, og satte den bagefter fra mig på passagersædet. Den var efterhånden ved at være nede på det halve indhold. Så startede jeg bilen og bakkede ud af indkørslen. Jeg måtte ind til byen, jeg måtte få fat i en dealer. Eller Nathan, måske var jeg heldig at Nathan havde noget. Det skete jo.
Jeg havde vel kørt I 10 minutter da det skete. Speederen var i bund, min skat var ved vel efterhånden oppe på sin højeste fart. Hvor meget var det mon? 300 km/t? Mere? Jeg aner det ikke. Det jeg ved er at der pludselig var en cyklist, og et træ. Jeg ved med sikkerhed at jeg ramte træet. Cyklisten er jeg usikker på. Jeg må være gået ud som et lys, for det sidste jeg husker, er de hvinende dæk, og det bratte stop, da mit luksusliv endte i et træ.
De hentede mig på hospitalet.
Jeg støttede mig til håndvasken da jeg kom på benene, og glippede kort med øjnene. Hvor var jeg? Sommerhuset, selvfølgelig. Men det lå en halv times kørsel fra byen. Hvordan var jeg kommet herud? Dét kunne jeg ikke huske. Jeg var tør i halsen, og jeg følte mig træt.
Nu hvor jeg alligevel stod ved håndvasken, plaskede jeg en smule vand i ansigtet, før jeg stavrede ud i stuen. Min jakke lå smidt på gulvet. Jeg tjekkede lommerne, ingen amfetamin. Så måtte der andre metoder til. I køkkent fandt jeg nøglen til vinkælderen. Far havde opgivet at gemme den for mig. Han vidste jeg bare brød døren op.
Efter at have overlevet den livsfarlige rejse ned at trapperne, låste jeg op til min fars dyrebare vinsamling. Frem fra en af hylderne, bagerste i rummet, trak jeg en Dom Peginon, årgang 2003, rent rævepis, men trods alt det dyreste rævepis i verden. Det ville kunne virke som erstatning, indtil jeg fik skaffet det jeg virkelig have brug for. Oppe i køkkenet lod jeg proppen springe, så den smadrede en lampe, og jeg måtte holde flasken op over hovedet, for ikke at miste de gyldne dråber til gulvet.
Tilbage på overetagen fandt jeg mine sko henne i et hjørne, og mine bilnøgler under sofaen. Jeg måtte ned og kravle på gulvet for at få fat i det hele. Da jeg havde sko på, og bilnøglerne lå fast i hånden, forlod jeg det overdådige sommerhus, og gik ud i brostensgården foran det. Dér holdt min Porsche. Limegrøn, og nyere en den lille Versace kjole, der smog sig om min slanke krop. Far havde købt den til mig, han håbede vel at det kunne tilfredsstille alle mine behov. Ligesom han altid troede jeg blev glad, når han gav mig lige hvad jeg pegede på.
Jeg satte mig ind på førersædet, tog endnu en tår af den dyre champagne, og satte den bagefter fra mig på passagersædet. Den var efterhånden ved at være nede på det halve indhold. Så startede jeg bilen og bakkede ud af indkørslen. Jeg måtte ind til byen, jeg måtte få fat i en dealer. Eller Nathan, måske var jeg heldig at Nathan havde noget. Det skete jo.
Jeg havde vel kørt I 10 minutter da det skete. Speederen var i bund, min skat var ved vel efterhånden oppe på sin højeste fart. Hvor meget var det mon? 300 km/t? Mere? Jeg aner det ikke. Det jeg ved er at der pludselig var en cyklist, og et træ. Jeg ved med sikkerhed at jeg ramte træet. Cyklisten er jeg usikker på. Jeg må være gået ud som et lys, for det sidste jeg husker, er de hvinende dæk, og det bratte stop, da mit luksusliv endte i et træ.
De hentede mig på hospitalet.
[/ul]
well if you're like me I'm sure you'll find that you don't really seem to mind 'cos you just had a funky cigarette![/center]
* lyrics from Paolo nutini
