Post by Jacob Owen . on Oct 11, 2010 15:35:38 GMT 1
[
[/color][/font] Jacob Owen. ][/color][/font][[/color][/font] Short but good ][/color][/font]
Well I smoked this thing one night out as a bet,
and they told me it was kinda like a funky cigarette.
they call me Jacob. and they tell me I'm twenty. I have been here for one month. I come from Lethbridge; Southern Alberta in Canada..
[[/color][/font] the birth certificate ][/color][/font]
I can still remember my first draw
and all those funny things I saw when I smoked my
first Funky Cigarette
spawn of insanity.|| Junkie-Jacob or Owen.
light the candles.|| 27’th of October(20 år gammel).
i have been here for.|| 1 month.
im on team.|| homosexual.
im just a fresh.|| boy.
born and bred in.|| Lethbridge, Southern Alberta.
[/font]
[/ul]
[[/color][/font] im so pretty ][/color][/font]
well I opened up my best friends buscuit tin, and there's no Rich Teas or Custard Creams just cigarrets and skins
eye color.|| sparkling blue.
body type.|| thin.
height.|| 169 cm.
appearance.|| Generelt har Jacob en meget slank kropsbygning og alligevel lidt muskuløs kropsbygning. Ved første øjekast kan man med lethed afgøre at Jacob ikke er rask; hans skelet er meget fremhævet, hofteben, skulderblade og sådan noget som knoer og kraveben træder tydeligt frem bag hans tynde, blege skind. Dog kan man også afgøre at Jacob har nogle elegante og endda naturligt smukke træk i ansigt og i de udtryksfulde øjne.
Jacob kører en afslappet og dog alternativ stil, lidt hen af noget der kaldes ”Indie”. Han ses oftest med en eller anden form for stor trøje, der dækker ar og nålestik på hans arme, trukket ud over et par forvaskede grå jeans. Når det kommer til sko er det oftest et par slidte converse, eller måske endda et par vans man ser ham i. Jacob er desuden typen der sagtens kan bære nogle fingerringe, eller sågar halskæder med store, enkle vedhæng. Make-up er næsten en nødvendighed, en maske han tager på, for at tone de sorte rander under øjnene ned, således at han ser mere levende ud end han i virkeligheden er.
[/font]
[/ul]
[[/color][/font] those little quirks ][/color][/font]
and then he handed me a pack of green and the biggest bag I've ever seen and I rolled my first funky cigarette!
* rusmidler
* lykkepiller
* sex
* hans guitar
* musik
dislikes.||
* højrøstede mennesker
* slåskampe
* abstinenser
* vold i forbindelse med sex
goals/dreams.||
* Jacob stoppede med at drømme længe før han prøvede på det. Velvidende at hans drømme aldrig nogensinde vil gå i opfyldelse, så længe han befinder sig her. Skjult ville han, hellere end noget andet, være kendt for den musik han spiller på sin guitar.
fears.||
* ensomhed
* afhængighed
* svagelighed
* misbrug
habits.||
* rygning(smøger)
* selvdestruktive udøvelser(cutter)
* depretion
* spontane raseriudbrud
* lyst til heroin og/eller piller(smertestillende, eller lykkepiller)
strengths.||
* hurtighed, ikke kun mentalt men også fysisk
* musikalsk talent
* smidighed
weaknesses.||
* styrke, både fysisk og mentalt
* heroin
* skarpe genstande, alt afhængig af hans humør den pågældende dag
secrets.||
* hele Jacobs fortid er en hemmelighed holdt for ham. Jacob selv har ikke så mange hemmeligheder for folk; han prøver at skjule sine ar og nemme overgivelse til heroin.
Jacob har altid haft meget nemt ved at lade andre af samme køn komme meget tæt på ham. Han har selv ikke nogen forklaring på hvorfor, men han gør det ubevidst fordi han leder efter noget trygt og sikkert, som han kan støtte sig op af.
personality.||
* trait - "…I have only known love the few minutes it took for him to come and leave again…"
Jacob er en meget stille og skrøbelig person. Man kan få hans verden til at krakelere på få sekunder, hvis man rammer rigtigt, eftersom psykisk terror er det værste våben man kan bruge imod ham. Efter han vågnede op uden identitet, familie, eller nogen anden form for fast grobund, har han følt sig meget usikker, hvilket både ses og mærkes på ham. Jacob har meget nemt ved at hoppe over hvor gærdet er lavest, og har ikke den mentale styrke der skal til, for at tage en selvstndig beslutning og komme videre med sit liv, selvom han prøver så godt han nu kan.
Da han vågnede op på hospitalet, var Jacob et helt andet menneske end før. Selvom man ikke har kunnet finde nogle fejl i hans hjerne, mener lægerne at Jacob mangler dét der gør en til et stabilt menneske. De mener at det lange stykke tid Jacob lå i koma, har skadet ham på en eller anden måde og gjort ham så ustabil og skrøbelig som han er nu. Han kan pludselig komme ind i perioder hvor han er dybt deprimeret og får selvdestruktive tendenser, ligesom han også meget hurtigt kan skifte og blive meget rasende over sig selv, fordi han ikke forstår hvor de sidste mange år af hans liv er blevet af. Det hjælper jo ikke noget at lægerne fortæller dig om kærlighed, familie og venner, når du intet selv kan erindre om det.
Dog må man ikke glemme at Jacob er en person der prøver på at gøre det rigtige. Han snakker med mennesker, hvis de indleder en samtale og prøver så vidt han kan at smile oprigtigt og tage positivt på tingene. Dog kan han godt virke meget svagelig i andres selvskaber, specielt når folk debaterer og diskuterer forskellige meninger og holdninger. Jacob sidder oftest tavst og ser til, det er kun hvis folk spørger ham direkte at han fortæller hvad han selv synes. Dette kommer af at Jacob naturligvis prøver at genopbygge en form for identitet og måde at leve på, ikke bevidst, men ubevidst. Han gør det ved at betragte sine omgivelser og folk, så han kan se hvordan de reagerer og opfører sig, og et eller andet sted udfylder det også lidt det tomrum hans glemte minder har efterladt.
[/ul][/font]
[[/color][/font] in a palace by the sea ][/color][/font]
And since that day I seldom have declined, and I maintain this love affair with these green herbs of mine.
mother.||no idea.
sibling.||none.
other relative.||nope.
hometown.||Lethbridge.
current residence.||SPUN – Detroit, US.
history.|| Jacob voksede op I den sydlige stat Alberta i Canada, i en by ved navn Lethbridge. Og derfra, er alting sort. Han husker intet, Jacob kender ikke den familie han har levet hele sit liv med, han kender ikke den kvinde der har brugt år på at lære ham at tale og forstå. Han kender ikke den mand der har læt ham om retfærdighed og opførsel og ej heller den søster der har leget med ham for år tilbage. Han husker intet, han har kun nogle dokumenter der skal fortælle ham om hvordan han mistede det han i sin bevidsthed aldrig har haft...
Jacob har som 17 årig fået lov til at køre forældrenes bil til en fest. Festen har taget sig godt ud og Jacob besluttede sig for at køre hjem, med en promille der stærkt frarådede det, samt en god dosis heroin i blodet. Jacob lyttede ikke til sin fornuft; den var ligeså langt væk som hans fortid er nu. Vejen og grøften smeltede sammen for hans blik, de eksisterede ikke mere for hans øjne og rattet mellem hans hænder virkede urokkeligt. Jacob kørte galt den aften. Det var det sidste man så til ham.
Jacob blev indlagt som koma-patient på hospitalet i Lethbridge. Man forventede ikke at drengen nogensinde ville komme til bevidstheden igen, hvilket slukkede familiens håb. Jacobs mor fortalte sin psykolog om Jacobs vilde fester og stiksår han havde på højre arm. Psykologen gik videre til nogle videnskabsmænd i Detroit. Kort efter blev Jacob erklæret for død overfor familie og venner. Hans nye liv var allerede bestemt; Jacob skulle medvirke i et projekt, og omstændighederne for det var perfekte: Jacob kunne ikke huske noget fra sit tidligere liv, hans familie og venner forventede ikke at se deres søn og gode ven i live igen og så havde Jacob en forkærlighed for rusmidler...
[/font]
[/ul]
[[/color][/font] come together ][/color][/font]
you can keep your pills and trips and lines expensive beers and fancy wines 'cos I just want a Funky Cigarette
red the rules?.||sure thing.
extra extra.|| PM mig endelig, hvis I vil vide mere om Jacob.[/font]
[/ul]
[[/color][/font] that's a wrap ][/color][/font]
And nowadays it's harder to disguise then wondering old sedated look that's glazed across my eyes
roleplay sample.||
”Jeg åbnede øjnene. Min krop virkede lige så tung som bly. Mit hovede virkede tomt, som om nogle havde slettet mine tanker og erstattet dem med noget lige så blankt som de hvide lagener jeg var svøbt ind i. Klinisk...rummet jeg befandt mig i var hvidt, anonymt, uudholdeligt. Spørgsmålene begyndte at poppe frem i mit hovede, hvor var jeg? Hvad lavede jeg igår? Hvor burde jeg være? Havde jeg et hjem? En familie? Hvorfor lå jeg her? Boede jeg der?
En mand iført en hvid, steril, lang skjorte trådte ind. Hans blik hvilede på mig, undrende, nærmest chokeret. Jeg kunne høre min egen stemme give genlyd i mit hovede: ”Hvor er jeg..?” Den fremmede forlod stuen med hastige skridt, uden at svare på mit spørgsmål. Mit blik gled ned mod mine benede hænder, knoglen i mine håndled trådte tydeligt frem bag min tynde hud. Mit blik landede et sted midt på min underarm. Blålige ar og mærker tog form på min blege hud...en tørst...en følelse af tørst og sult. Så stærk at intet mad eller drikkelse kunne mætte den. Automatisk blev mit blik fanget af et pilleglas på bordet. Etiketten oplyste at det var smertestillende, mine hænder rakte ud efter det lille glas, der virkede bekendt og gav mig en tryg følelse, fra det øjeblik jeg kunne mærke det kølige glas i min hånd. Ubevidst skruede jeg låget af...det var næsten som at se sig selv gøre noget utilgiveligt, men jeg kunne ikke stoppe mine bevægelser, det var som om jeg ikke var herre over min egen krop længere...manden fra før trådte ind i værelset og tog glasset fra mig. Jeg tav. Han var fulgt af to andre. Deres måde at kigge på mig på, var næsten ens med den måde den første fremmede havde kigget før. ”Du er vågnet” Den fremmede stemme lød forbavset…mit blik flakkede, jeg var forvirret. ”hvor er jeg?”, intet svar. ”fortæl mig hvor jeg er!!”
Hvis jeg nogensinde havde vidst hvad de ville fortælle mig, eller hvor de ville sende mig hen...havde jeg lagt mig til at sove igen...
En mand iført en hvid, steril, lang skjorte trådte ind. Hans blik hvilede på mig, undrende, nærmest chokeret. Jeg kunne høre min egen stemme give genlyd i mit hovede: ”Hvor er jeg..?” Den fremmede forlod stuen med hastige skridt, uden at svare på mit spørgsmål. Mit blik gled ned mod mine benede hænder, knoglen i mine håndled trådte tydeligt frem bag min tynde hud. Mit blik landede et sted midt på min underarm. Blålige ar og mærker tog form på min blege hud...en tørst...en følelse af tørst og sult. Så stærk at intet mad eller drikkelse kunne mætte den. Automatisk blev mit blik fanget af et pilleglas på bordet. Etiketten oplyste at det var smertestillende, mine hænder rakte ud efter det lille glas, der virkede bekendt og gav mig en tryg følelse, fra det øjeblik jeg kunne mærke det kølige glas i min hånd. Ubevidst skruede jeg låget af...det var næsten som at se sig selv gøre noget utilgiveligt, men jeg kunne ikke stoppe mine bevægelser, det var som om jeg ikke var herre over min egen krop længere...manden fra før trådte ind i værelset og tog glasset fra mig. Jeg tav. Han var fulgt af to andre. Deres måde at kigge på mig på, var næsten ens med den måde den første fremmede havde kigget før. ”Du er vågnet” Den fremmede stemme lød forbavset…mit blik flakkede, jeg var forvirret. ”hvor er jeg?”, intet svar. ”fortæl mig hvor jeg er!!”
Hvis jeg nogensinde havde vidst hvad de ville fortælle mig, eller hvor de ville sende mig hen...havde jeg lagt mig til at sove igen...
[/ul]
well if you're like me I'm sure you'll find that you don't really seem to mind 'cos you just had a funky cigarette![/center]
* lyrics from Paolo nutini