|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 12, 2010 22:18:48 GMT 1
Heldigvis var de andre her ikke. Hvis de havde været der, så havde Nathaniel ladet som ingenting og siddet med en "maske". Heldigvis var de der ikke, så han kunne få lov til at lade denne maske falde og være ynkelig i sengen med sin arm i en slynge og flaske med noget sprut i som han ikke vidste hvad var. Han kunne ikke tage sig sammen til at åbne lortet eller læse på det, for han følte sig fucking mørbanket efter det lille dumme optrin han havde gjort for to dage siden. I det mindste havde han da fået brækkets røvhullets næse, så var det det værd - næsten.
Han havde ikke engang fået taget sit tøj af. Han lå der bare, havde nakket puderne fra sine room mates mens de var væk, så han i det mindste ikke lå helt ned - for det føltes ikke godt. Efter lang tids stirren ind i væggen kom han i tanker om at han godt kunne bruge en smøg, så han hev sin pakke op af lommen, og hev én ud derfra med brug af tænderne og smed selve pakken ved siden af flasken. Derefter tændte han den med sin lighter. Eller han forsøgte, for han skulle selvfølgelig være klodset og smide den på gulvet, hvilket udløste en del bandeord fra ham, mens han langsom forsøgte at komme at sidde. Han følte sig rigtig handicappet.
|
|
|
Post by Allison Williams on Oct 12, 2010 22:39:03 GMT 1
At hun selv havde taget et slag, var ikke noget Allison mærkede specielt meget til. Hun havde ikke engang gået et mærke af det. Det var nok derfor hun havde dårlig samvittighed. Det var simpelthen ikke fair at Nathan skulle lide på den måde bare fordi hun havde valgt at fornærme Keith. Det gjorde det bare endnu værre at Allison ikke engang var kommet til skade selv. Jo okay, han havde slået hende, men det var jo ingenting. Hun havde haft et rødt mærke der blev der et lille stykke tid. Hun havde slået sig værre på trapper i sin tid! Det var den dårlige samvittighed der fik Allison til at besøge Nathan hver eneste gang hun fik mulighed for det.
Under den ene arm havde hun puden fra sit værelse, og i den tilsvarende hånd havde hun én af de der discount øl Nathaniel syntes så godt om. Hun åbnede forsigtigt døren til værelset, og kiggede ind at en lille sprække, for at sikre sig at han ikke lå og sov. Hans banden afslørede ham dog ret hurtigt. Han kunne ikke sove og bande på samme tid. Ikke på den måde i hvert fald. Hun gik med langsomme skridt ind på værelset og lukkede døren efter sig. Efter at have lukket døren så hun hen på ham med et prøvende smil. Hun var ikke helt sikker på hvordan hans humør var, og ville ikke risikere at irritere ham "Jeg har alkohol med til dig.. Og en pude til ryggen" Hun snakkede lavt, og tog en ting i hver hånd for at vise det frem. Derefter fik hun øje på den uåbnede flaske på gulvet ved siden af sengen, og hun så med det samme på Nathaniel med et bekymret blik. Både fordi det bestemt ikke lignede ham at have uåbnede flasker, men også fordi det kort faldt hende ind at det var en rigtig dårlig gave hun havde taget med til ham "Men du har måske ikke lyst til at drikke?" Hun trak langsomt tingene til sig igen, mens det bekymrede og spørgende blik stadig hvilede på hans ansigt.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 12, 2010 22:50:30 GMT 1
I det han havde sat sig op kom nogen ind, så i stedet for at sidde og ømme sig, rettede han sig øjeblikkeligt op og bed det i sig, men han kunne stadig ikke lade være med at lave en lille grimasse. Fuck, det var Allison. Det var bare ikke et godt tidspunkt at være sammen med hende, for han følte sig pisse ynkelig med sin lortearm i en lorteslynge og med smerter der klart var værre end sidst han havde været oppe at slås. Men han holdt den da kørende. Sådan da. Nu var det bare om enten at holde den til hun gik eller forsøge at få hende til at gå, for han ville under ingen omstændigheder tabe ansigt foran sit store crush!
Da hun åbnede munden og viste ham en pude og hans yndlingsøl, blev han i meget bedre humør og et smil trådte frem med det samme. "Jo.. Æh, jo, jeg har lyst," svarede han en smule hæst og på samme tid røg cigaretten på gulvet sammen med lighteren. Han havde helt glemt at han havde haft den i munden og nu lå dén også på et sted hvor han slet ikke kunne nå fordi det ville gøre alt for nas. Så måtte han vel bare finde en ny frem på et tidspunkt. "Har du en oplukker med? For jeg ved altså ikke hvor jeg har smidt min," spurgte han i et forsøg på, både at få det bekymrede udtryk væk fra hendes ansigt og for at få henledt opmærksomheden på drikkeri. Så længe de bare snakkede om øl, så var det okay.
|
|
|
Post by Allison Williams on Oct 13, 2010 12:09:40 GMT 1
Hun vat tæt på at grine da han tabte sin cigaret, men det lykkedes hende at undertrykke det, så det ikke var mere end et lille fnis. I stedet fokuserede hun på hans spørgsmål. En oplukker? Allison sukkede. Hun vidste at der var noget hun havde glemt. Hun havde egentlig heller ikke en, man havde jo ikke ligefrem brug for den slags til vin. "Nej.. det tænkte jeg ikke lige på" Manglen på oplukker var der heldigvis råd for. Når man brugte en vis mængde tid sammen med alkoholikere, og til fester, kunne man ikke undgå at lære nogle alternative måder at åbne en øl på. Nathan kendte dem sikker også, men som sengeliggende, og med en dårlig arm, var der alligevel ikke ret meget han kunne stille op. Hun havde faktisk lidt ondt af ham. Hun lagde fraværende puden fra sig i fodenden af sengen, mens hun så sig omkring i værelset. Hun havde brug for en hård kant, helst i et hårdt materiale. Hun valgte det første og det bedste hun fandt; radiatoren. Hun satte kanten af kapslen, mod kanten af radiatoren, og slog hårdt ned på det, så kapslen gik løs. Hun så over på Nathan med et stort smil bagefter "Heldigvis kan jeg nogle tricks" Hun satte sig en på sengekanten, og rakte den åbne øl frem til ham. Hun håbede det ville hjælpe på hans humør, for han var helt sikkert ikke glad for at ligge der og føle sig ynkelig.
Hun så ned på de ting han havde tabt på gulvet, og mens hun stadig holdt hans øl frem mod ham, lænede hun sig ned og samlede han cigaretter og lighteren op. Allison havde aldrig selv været ret meget for rygning, men hun kunne dog godt acceptere at Nathan gjorde det. "Tror du ikke det ville være en god idé at få fat i et natbord? Du kan jo ikke nå helt ned på gulvet med det ribben" Hun satte sig op igen efter at have samlet hans ting op, og lagde dem på hans dyne, så han selv kunne få fat på det.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 13, 2010 20:46:23 GMT 1
Nathaniel så efter Allison mens hun tog øllen og åbnede den ved brug af radiatoren. Han smilte lidt over det, for det var meget sjovt at se en type som hende, der drak dyr champagne, åbne en flaske på så rå manér. Han sørgede for ikke at grine, for det var han mere end bare sikker på ville gøre ondt. Han havde haft et bøjet ribben før og vidste det af naturlig erfaring. Da hun satte sig ned og rakte ham øllen tog han glad imod den og løftede den til munden for at drikke. Meget, for det havde han sgu brug for lige nu.
Mens han sad og drak, samlede hun hans ting op uden at han kunne protestere. Men hendes kommentar var nok til at få ham til at stoppe med at drikke omgående. Han var ikke svag! "Det kan jeg altså godt. Jeg sku' bare lige tage mig sammen, det er slet ikke så slemt, det her," forsikrede han med stædig mine før han stillede øllen fra sig på gulvet uden at tænke sig nærmere om. Selvfølgelig gjorde det ondt. Han blev i stillingen et øjeblik og bed sig i kinden for at tage det i sig men det gjorde åbenbart alt for ondt at rette sig op igen. "For fucks sake!"
|
|
|
Post by Allison Williams on Oct 15, 2010 23:12:34 GMT 1
Allison så skeptisk ud, men måtte give sig da han stillede sin øl fra sig på gulvet. Og dog. Kunne han nu ikke komme op igen? Hun ville ikke spørge ham. Hun bur de efterhånden vide at han var for stolt af sig selv, til nogensinde at ville indrømme, at han havde pisseondt og at han var temmelig handicappet i sin nuværende tilstand. Alene det at han så ud til at have accepteret at han tabte kampen mod Keith, var ret stort af ham. Hun sukkede og lagde forsigtigt en hånd på Nathans lår, et lille stykke over hans knæ. ”Du skal ikke være bange for at virke svag Nathan” Hun smilede varmt og gav hans lår et forsigtigt klem. Hun vidste godt at det var vigtigt for ham at være stærk, men hun brød sig ikke om at han skulle skade sig selv for at være det. Hun håbede på at kunne tale en smule fornuft ind i ham ”Jeg ved godt du er stærk”
Hun rykkede sig en lille smule længere op mod Nathans ansigt, og lænede sig ned mod gulvet, så hun var nede på hovedhøjde med ham. Hun smilede drillende, og støttede sin ene hånd mod gulvet, for ikke at falde helt ned. ”Der er hyggeligt hernede” hendes smil viste at hun var tæt på at le, men hun gjorde det trods alt ikke. Hun var en lille smule bange for at det ville gøre ham sur eller irriteret ”Har jeg sagt tak til dig, for at du forsvarede mig?” Hun spurgte, på trods af at hun vidste, at hun efterhånden måtte have sagt det flere tusinde gange. Hver eneste gang hun havde haft muligheden for det. For selvom hun ikke brød sig om at han var kommet til skade, var hun meget glad for at han havde forsvaret hende. Lige så glad som hun havde været alle de andre gange han havde beskyttet hende.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 22, 2010 22:28:37 GMT 1
Lidt efter mærkede Nathaniel en hånd blive lagt på sit lår, lige over knæet. Selvfølgelig sendte det en varm følelse gennem ham, for det var jo Allison der gjorde det. Han kunne ikke lade være med at få den der kildende fornemmelse i maven og ned ad rygsøjlen. Ganske som han var sikker på at hun havde håbet på, sank hendes ord ind. Han havde ikke rigtig lyst til at holde paraderne oppe og det kunne umuligt blive værre end da alt det lort skete med Keith. Med mindre han selvfølgelig kom til at smadre sin skulder påny eller gjorde noget andet åndsvagt.
Hende humoristiske indslag fik et lille smil frem, for hun så skide sød som hun nærmest satte sig på hovedet for at være i samme højde for derefter at fortælle at det var hyggeligt. Det var det ikke, men nu var det ved at blive det, for hun var her sgu, trods alt. I det mindste var hun ikke vred over at han havde set rødt den dag. "Ham og jeg har stadig ufærdig business.. Hvis jeg får chancen, så er det ikke kun næsen jeg brækker på ham," mumlede han smågnavent, før han tvang sig selv op at sidde med tænderskærende grimasser. Det var så nederen, det her.
|
|
|
Post by Allison Williams on Oct 24, 2010 15:05:13 GMT 1
Da Nathan rettede sig op igen, gjorde Allison det samme, dog uden den smertefulde grimasse. Derimod havde hun holdt øje med Nathan, og hans ansigtsudtryk talte sit eget tydelige sprog. Han havde tydeligvis ondt. Hun gættede på at den eneste løsning der var på det, var at drikke ham godt og grundigt fuld. Det ville sikkert også kunne muntre ham en lille smule op. Hun var ikke voldsomt sjovt at være i selskab med, når han sad og var sur over sit nederlag. "Jeg tror ikke det er klogt at slås mere med Keith" Hun så kort alvorlig ud, for ligesom at fastslå sin pointe. Hun ville have at han forstod, at hun ikke ville have han skulle slås med Keith igen. Vagten var langt stærkere end Nathan, og sikkert også en langt mere rutineret indenfor kampkunsten. Det bedste ville være at få Nathan til at glemme det for altid, men det var ikke ligefrem en mulighed.
Hun klappede en enkelt gang på hans lår, og sendte ham et blændende smil "Min plan er at vi drikker dig fuld nu. Hvad siger du til det?" Han havde selvfølgelig ikke noget valg, derfor gav hun ham heller ikke rigtigt tid til at svare. I stedet bøjede hun sig ned og samlede hans øl op fra gulvet, og rakte den frem mod ham "Hvad føler du mest for.. Bud eller resten i håret, eller at jeg smider trøjen hvis du gør det på mindre end 10 sekunder?" Hun smilede skævt, og blinkede en enkelt gang til ham.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 24, 2010 17:43:32 GMT 1
Allisons råd om ikke at slås mod Keith igen, blev registreret af Nathaniels hjerne, men han puttede det langt om i baghovedet. Han ville have fucking hævn på et eller andet tidspunkt. Men for nu, måtte han fokusere på at få sig på rette køl igen. Så kunne han bagefter finde på en mere udspekuleret metode til at tæve ham syndersammen. For nu var det bare at sørge for at få Allison til ikke at lægge mærke til at han stadig havde et inderligt ønske om hævn.
Det var som om at hun selv kom med emneskiftet, for lidt efter spurgte hun ham om hvad han sagde til at bliver drukket fuld. Han åbnede munden for at svare, men blev afbrudt med et par ultimatumer, som han slet ikke vidste hvad han skulle svare på. Han ville helst ikke have øl i håret, han ville gerne have at Allison smed trøjen, men samtidig ikke og så var han sikker på at han ikke kunne bunde på under 10 sekunder. Ikke med det ribben. Det endte dog med at han valgte den sidste mulighed. "Jeg kan fandme godt bunde på under 10 sekunder," sagde han stædigt, før han tog sin øl og begyndte at bunde. Hvilket også blev gjort, men han var sikker på at det var på over 10 sekunder.
|
|
|
Post by Allison Williams on Oct 24, 2010 18:18:51 GMT 1
Selvfølgelig bed Nathan på. For det første var han jo mere glad for alkohol end normalen, og for det andet var en topløs Allison en temmelig god lokkemad. Sådan havde det jo altid været. Hun vidste jo godt selv at hun ikke ligefrem var grim, og at Nathan aldrig ville sige nej til at have en halvnøgen tøs på værelset. Fra det øjeblik flaskens åbning rørte hans læber, begyndte Allison at tælle højt. Han gik et par sekunder over, hvilket han normalt ikke gjorde, men var forståeligt med det ribben han lå i sengen med. Hun smilede drillende og en smule hånligt da han så på hende igen "15 sekunder, du er vist faldet lidt af på den her i løbet af det sidste år.. Virkelig Nathan, det er svagt Hendes øjne hvilede fast på ham i et stykke tid, men hun fjernede dog blikket til sidst.
Hun samlede den anden flaske han havde stående på gulvet op, og åbnede den henne på radiatoren, ligesom hun havde gjort med den forrige. Hun kunne også åbne den med tænderne hvis hun ville, men have ikke lyst til at risikere at ødelægge sit smil, når hun havde andre muligheder. Da hun havde fået flasken åben, satte hun sig hen på sengen igen. Med et opmuntrende smil rakte hun øl nummer to frem mod Nathan. Et drillende smil hvilede stadig på hendes læber, takket være hans fejlede forsøg. Hun regnede med at det kunne sætte lidt ild under Nathan "Du behøves naturligvis ikke bevise noget, men jeg vil gerne give dig et forsøg mere"
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 24, 2010 19:04:27 GMT 1
Allisons hånende smil og drilleri fik Nathaniels stædighed op på et lidt usundt punkt, for da hun rakte ham romflasken efter at have åbnet den og havde givet ham en ny chance. Han tog den omgående med et barsk smil. "Okay, I admit it. Jeg er ude af træning, men jeg skal nok få det her bundet nu!" Sagde han stædigt, før han tog flasken til læberne og begyndte på sit forsøg på at bunde den.
At det så var en 40% rom og at flasken i dén grad var større end den anden øl flaske var en tanke Nathaniel overhovedet ikke havde skænket. Han var ligeglad, for han skulle bare bevise at han var noget! Han kom vel igennem omkring halvdelen før han kunne mærke at rummet begyndte at blive underligt. Så selvfølgelig stoppede han, han var jo skide forvirret over at det billede der hang på den modsatte væg ikke var helt så tydeligt som før. Han begyndte at le og så lidt på Allison. "Fuck it, I blew my chance," mumlede han en smule desorienteret før han begyndte at drikke igen. Denne gang gik det værre da han pludselig væltede bagover i sengen og det hele blev så pludseligt sort.
//Blackout
|
|
|
Post by Allison Williams on Oct 24, 2010 19:39:25 GMT 1
Allison havde overhovedet ikke tænkt over hvad det var hun proppede i Nathan. Han plejede at kunne klare mosten, og han plejede også at have styr på sine grænser. Hun havde i hvert fald ikke nogen minder om at have været med til udpumpning eller noget andet i den retning. Hun lo sammen med ham da han begyndte at grine, og lagde igen sin hånd på hans lår. Hun nåede dog ikke a svare, før hun begyndte at drikke igen, og pludselig gik ud som et lys. Det var trods alt ikke første gang Allison havde set et blackout, så hun gik roligt til værks. Hun startede med at redde flasken, og sætte den roligt på gulvet. Der var intet værre end at have klistret alkohol i sin seng. Derefter tjekkede hun kort at han trak vejret, det gjorde han selvfølgelig.
Derfra havde hun ikke svært ved at bestemme sig for hvad der skulle gøres. Der var selvfølgelig flere muligheder, men det bedste var selvfølgelig at vække ham, og hun havde sin helt egen foretrukne metode. Der var intet som at få vand i ansigtet, der kunne vække folk. Hun forlod rummet i et par minutter, for at få fat i en vandflaske. En med halvanden liter, så hun havde nok at give af, hvis han ikke vågnede op lige med det samme. Da hun vendte tilbage placerede hun sig omhyggeligt ovenpå Nathan, med et ben på hver side af hans underliv. Hun åbnede nærmest demonstrativt og højtideligt flasken, før hun med en let bevægelse tippede den, så vandet begyndte at plaske ned over Nathans ansigt og overkrop.
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 24, 2010 22:24:37 GMT 1
Nathaniel var midt i, hvad der sikkert kunne beskrives som nogle meget gode drømme, da noget koldt og vådt plaskede ud over hans ansigt. Det var umiddelbart bare fordi han troede at han var i et dejligt brusebad, for da der også kom lidt vand ned over brystkassen på ham føltes det i hvert fald sådan. Bortset fra at det var fucking koldt?! Han mumlede lidt i søvne og prøvede på at få hovedet væk fra vandet, men det stoppede ikke med at at rende ned i ansigtet på ham. Lortevand.
Lidt efter slog han øjnene op og han kunne se et ansigt over sig, samt en halvanden liters vandflaske. I starten kunne han ikke identificere personen, for hans syn var lettere udvisket, men efter et par blink kunne han godt se at det var Allison. Han begyndte at grine fjoget før han rakte ud efter vandflasken med sin raske hånd. "Godt bad.. Men det var koldt, ka' du ikke skrue op for varmen?" Spurgte lettere sløret, stadig med det rigtig fjogede grin i hele ansigtet. Det var klart at han ikke havde tænkt sig at vælte hende af.
|
|
|
Post by Allison Williams on Oct 25, 2010 14:26:17 GMT 1
Allison begyndte bare at le da Nathan begyndte at vride sig for at komme væk fra vandet. Selvfølgelig flyttede hun bare flasken, så det hele tiden passede med at vandet ramte ham i ansigtet. Da han til sidst åbnede øjnene stoppede hun dog med at hælde vand ned over ham, selvom hun stadig lo muntert. Han kommentar fik hende til at se undersøgende på flasken, og hun så bagefter ned på Nathan med et drillende smil "Man kan ikke skrue op for varmen på en vandflaske din dumpap" Hun klappede ham let på kinden, og lod ham på samme tid tage vandflasken. Hun regnede med at han måske lige ville have noget at drikke, men holdt sig alligevel opmærksom, for det tilfælde at han tænkte på at hævne sig. Hun havde iklædt sig en hvid t-shirt fra morgenen af, og følte ikke særlig meget for at få den plasket til så den blev klæbrende og gennemsigtig, og drivvåd. Ikke mindst våd. Hun overvejede alligevel ikke så meget som et øjeblik at fjerne sig, for han var trods alt en smule handicappet. Mon ikke hun kunne når at fjerne sig, hvis Nathan skulle finde på unoder?
|
|
|
Post by Nathaniel Bennett on Oct 29, 2010 0:22:37 GMT 1
Da det gik op for Nathaniel at det var en vandflaske hun stod med og da han fik den i hånden, kom der et højt suk fra ham. Han var gal på den igen. "Kan du ikke bare... Fylde den med... øøh, varmt vand? Og så.. Du ved.. Øøh.. Hælde det ud over mig?" Han misforstod først sit eget spørgsmål efter det var blevet stillet og da han lagde mærke til hvor dumt det lød, brød han ud i lattergråd. Bogstaveligt talt, for det gjorde skide ondt hen over hele brystet når han grinte, så der kom smertetårer med. Han stoppede da også ret hurtigt samtidig med at han satte sig brat op.
Han smed vandflasken på gulvet, så der røg vand ud over det hele og ledte febrilsk efter den flaske rom han havde drukket fra før. Den stod på gulvet, næsten lige foran ham, så uden tøven rejste han sig og lagde sig ned oven på alt det vand han havde spildt og tog romflasken. "Mere... Rom!" Med disse ord begyndte han igen at bælre den stærke alkohol ned uden at tænke nærmere over hvor pisse fuld han blev af det. Det kunne han sgu godt klare!
|
|