A milkshake a day

[Katie Morgan]

Let me take you down, 'cause I'm going to
Nothing is real and nothing to get hung about.

[/font][/color]
S T R A W B E R R I E S F I E L D F O R E V E R[/color][/size]
[/center]

,,Strawberries, strawberries. Juhu strawberries, come out come out wherever you are.” Mumlede Katie og stak hele armen ind i den store fryser der stod I køkkenet ved siden af det ligeså store køleskab.
På trods af at hun kunne lave mad når hun ville havde hun ikke taget særlig meget på efter at hun var kommet til SPUN, men det skyldtes måske at hun havde mulighed for at drikke så mange jordbær milkshakes som hun ville. Et tilbud hun benyttede til fulde. ,,Where are you?” Kaldte hun til den store fryser, men uden at forvente at få et svar. Hvad hun da heller ikke gjorde.
,,Aw fuck it.” Mumlede hun til sidst i en lettere opgivende tone og stak derefter hele hovedet ind i fryseren. ,,Strawberries, strawberries. Are there you are, you where hiding the whole time, weren’t you?” Hun dukkede atter op fra fryseren medbringende en stor pose frosne jordbær hvorefter hun tog den første og bedste bakke vanillie is. Eftersom hendes hænder nu var travlt optaget brugte hun den sneakers beklædte fod til at lukke fryseren efter sig inden hun gik over til det brede køkkenbord og satte alle herlighederne fra sig.
Hun nynnede mens hun fandt en blender frem fra en af de store skabe, men det var også en virkelig god dag i dag. Eller også var hun bare stadig høj.

I hvert fald var hun tydeligvis i godt humør for mens hun højlydt blendede jordbærene med isen dansede hun til blenderens monotone brummen og fandt også lige på en sang. Den indeholdte godt nok kun tre ord: ”I like strawberries” men meningen var i det mindste tydelig og den blev bestemt ikke mindre tydelig da ingredienser endelig var blended sammen til en tyk, lyserød masse som hun efterfølgende kunne hælde op i et højt glas.
Hun kunne ikke finde noget sugerør, hvilket var virkelig ærgerligt, men fandt i stedet en af de lange kaffeskeer som hun brugte til at røre rundt med i stedet.
Da milkshaken endelig var klar skyllede hun hurtigt blenderen af, smed tingene tilbage i fryseren og bevægede sig derefter hen til det store køkkenbord hvor hun lod sig dumpe ned på en stol

Hun kiggede sig koncpiratiorisk om et par gange inden hun stak hånden ned i lommen på de slidte, sorte cowboybukser og fremdrog en gennemsigtig pose hvori der lå en bunke hvidt pulver.
Ganske forsigtigt åbnede hun posen og med en rolig venstre hånd bankede hun en smule af det hvide pulver ud i højre hånd hvorefter hun lod det hvide pulver glide ned på den lyserøde milkshake.
Hun syntes selv at resultatet var ret flot og efter at have slikket højre hånds håndflade ren for det hvide pulver, der måtte jo endelig ikke gå noget til spilde, tørrede hun hurtigt hånden af i den kortærmede, hvide skjorte hun havde iført sig denne dag inden hun begærligt begyndte at lappe milkshaken i sig.
Mens hun drak faldt hendes øjne på et eller andet blad som en eller anden havde smidt på bordet, så efter at have ført et par lange totter af det brune hår om bag ørene, og bandet heftigt eftersom hun ikke havde været i stand til at finde nogen elastik til sit usamarbejdsvillige hår, rakte hun ud efter bladet og slog op på en tilfældig side hvorefter hun begyndte at læse en ligegyldig artikel om en ligegyldig skuespiller.

[/blockquote]

TAGGED; Nathan & Katie Morgan
LYRICS; The Beatles- Strawberry field forever
WORDCOUNT; 566
NOTES; Text
CREDIT;`` AC. at Caution 2.0!

[Nathaniel Bennett]

Nathaniel kunne have hoppet jublende rundt, havde det ikke været fordi han stadig havde pisseondt. Men han var kommet op af den seng, hvilket til dels havde gjort hans humør væsentligt bedre. Så kunne det godt være at han stadig havde armen i en slynge og ikke var i stand til at bruge den, men han var stadig meget glad, for han var en smule dope't på sprut og var blevet sulten. Nu var det bare om at finde køkkenet. Han var nødt til at gå hele vejen ned til omklædningsrummet, for han vidste kun hvad vejen var derfra, men nu var han der næsten!

Da han åbnede døren, lagde han med det samme mærke til at han ikke var alene. Der sad en pige ved det store køkkenbord med et højt glas. Indholdet var lyserødt, men han var faktisk ikke helt sikker på hvad det var. Det eneste drikkelige der var i hans hoved, var sprut. Masser af sprut. Han så lidt på glasset i forvirring, men lod derefter som ingeting og så ordentligt på pigen i stedet for. Hun så ret tynd ud, men den slags piger var han vant til at møde, så det var ikke nogen overraskelse, men hun var stadig pæn. Han var bare ikke i humør til at snakke om frække ting i dag. For én fucking gangs skyld. "Hey," hilste han hvorefter han gik hen til køleskabet.

Han åbnede det med og hans øjne faldt omgående på en øl der stod derinde. Selvfølgelig tog han den ud, uden tøven og stillede den på bordet. Han havde fuldstændig glemt alt om mad, for der var fucking øl! Først da han lukkede køleskabet kom han i tanker om at man ikke bare kunne åbne en øl med én hånd, men han var pisse stædig. Han skulle ikke bede om hjælp, det havde han ikke brug for, så i stedet for at rode efter oplukkere forsøgte han at bide låget af. Uden success.

[Katie Morgan]

Let me take you down, 'cause I'm going to
Nothing is real and nothing to get hung about.

[/font][/color]
S T R A W B E R R I E S F I E L D F O R E V E R[/color][/size]
[/center]

Det havde faktisk været Katies mening at lade den hvide amfetamin glide ned i drikken og optage den gennem den søde milkshake, men det vidste sig hurtigt at det lå der på toppen og lokkede hende. Hånede hende og flere gange blev hendes blik draget fra den ligegyldigt artikel og hen til milkshaken, som hun fra tid til anden drak af.
Hun kunne næsten hører den kalde på hende: ”Kaaaatiiieee… Kaaatiiee… tag mig, kom nu, du vil jo gerne. Medmindre… du måske er bange?” af en eller anden grund lod amfetaminen som en figur fra en tegnefilm Katie engang havde set der handlede om to feer der skulle opfylde ønsker for en dreng der hed Timmy. Det var ham stoffet lød som: Timmy.
,,I am not afraid!” Sagde hun stædigt og skovlede det område hvor pulveret lå op på skeen, hvorefter hele herligheden røg ind i munden på hende.
Hun vidste at der ville gå et stykke tid inden stoffet ville virke. Amfetamin var altid længere om at virke når man indtog det gennem mavesækken, men det gjorde hende ikke det store eftersom hun allerede var høj og derfor sagtens kunne vente med sit næste fix.
Bare der ikke gik for lang tid.

En af de første ting der var gået op for Katie efter at hun var endt på SPUN var, at dette var hendes store chance for at blive clean. Og hun havde glædet sig forfærdeligt meget.
Indtil den første gennemsigtige pose med hendes fortrukkende stof mere eller mindre var dumpet ned i skødet på hende.
Og den næste, og den næste, og snart havde hun glemt alt om løftet om at blive clean, for det her var jo fuldstændig fantastisk!
Her fik hun både mad og stoffer uden at skulle give noget som helst i bytte. Ikke engang sex.
Joh livet var herligt somme tider og hun nød det da også i fulde drag lige nu, selvom det bestemt ikke kunne blive værre hvis der også skulle komme noget selskab dumpende ned i skødet på hende eftersom hun altid blev snaksaglig når hun var høj.

Næsten som om en eller anden højere magt havde hørt hendes lydløse bøn, gik døren til køkkenet op og en fyr Katie ikke havde set før stod i døren. Han så ikke ud til at have det alt for godt med armen i slynge, men Katie valgte ikke at kommenterer på det da det ville være uhøftligt.
I stedet sendte hun ham et bredt smil og besvarede hans hilsen med et venligt. ,,Hey!” inden hun, interessert, fulgte hans bevægelser med øjnene mens han gik hen til køleskabet.
Det var slet ikke gået op for hende at der havde stået en øl derinde, ikke før han fiskede en frem, men det gjorde hende ikke så meget eftersom hun ikke brød sig om at drikke da det hurtigt kunne gøre en både dum og sløv.
Hendes blik var stadig interessant mens hun drak lidt mere af milkshaken og stadig fulgte den fremmedes bevægelser med de brune øjne og hun kunne ikke lade være med at se undrende på ham da han begyndte at bide i øllen i et forsøg på at få den op.
,,There is a bottle opener in the top drawer.” oplyste hun behjælpeligt efter at have fulgt med I hans anstrengelser et stykke tid.

[/blockquote]

TAGGED; Nathaniel Bennett & Katie Morgan
LYRICS; The Beatles- Strawberry field forever
WORDCOUNT; 560
NOTES; Text
CREDIT;`` AC. at Caution 2.0!

[Nathaniel Bennett]

Pis og lort," mumlede Nathaniel og stoppede da pigen begyndte at snakke. Det var meget behjælpeligt hvis ikke det havde været fordi han var ude af stand til at åbne den når han stadig havde ondt i skulderen. Han så lidt hen på hende, men holdt sig fra at svare igen eftersom hun blot lød som om at hun havde givet råd. I stedet for holdte han sin kæft lukket og fandt en oplukker frem. Nu var han kommet så langt. Nu var det bare om at spørge hende om hun ikke bare kunne åbne den. Selvom det gjorde røvondt på hans stolthed, der i forvejen ikke havde det alt for godt. Han tog oplukker og øl i samme hånd og gik hen til bordet.

Her satte han sig over for hende med et udtryk af at det her da var meget normalt. Indvendigt havde han bare lyst til at slå sig selv for at søge hjælp, men der var sgu ikke rigtig noget at gøre."Kan jeg få dig til at åbne den?" Spurgte han en smule henkastet hvorefter han gav et sigende blik mod slyngen, som han op til flere gange havde været tæt på at smide af helvede til.

[Katie Morgan]

Let me take you down, 'cause I'm going to
Nothing is real and nothing to get hung about.

[/font][/color]
S T R A W B E R R I E S F I E L D F O R E V E R[/color][/size]
[/center]

Måske burde man lave sig en milkshake til? Hun var godt nok ikke engang halvvejs med denne her, men ikke desto mindre skadede det jo aldrig at se frem i tiden.
Men i stedet for at lave sig endnu en milkshake lukkede Katie bladet med et hørligt thung og rejste sig i stedet og gik over til et af køkkenskabene hvor hun rodede rundt et stykke tid inden hun kom ud med en mûslibar. Og ikke bare en hvilken som helst müslibar, en müslibar med frugt og chokolade. Hendes absolut yndlingsbarer og noget af det eneste hun egentlig indtog udover tufo og milkshakes.
Hun bevægede sig tilbage til bordet og pakkede müslibaren ud inden hun begyndte at brække den i mindre stykker så hun ikke ville spise det hele på en gang. Både fordi hendes mave ikke var vant til særlig meget mad og hun hurtigt fik kvalme hvis hun spiste for meget for hurtigt, men også fordi den bare smagte bedre på denne måde.

I mens hun brækkede de små bider af så hun interesseret på fyren der tydeligvis ikke lige havde overvejet at det der med øloplukker og en slynge var en god idé.
At det var hende der havde forslået ham øloplukkeren valgte hun helt at overse, eller også havde hun simpelthen bare glemt det, men i hvert fald fulgte hun interesseret med i hans kamp mens hun fra tid til anden nippede til både milkshake og müslibar.
Hun fandt hans banden interessant. Ikke fordi hun selv var sådan en sød og uskyldig tøs der aldrig bandet, fuck no hun bandede som en sømand når det slog hende, men fordi hun godt kunne lide at hører de udtryk folk brugte da det havde vidst sig at være virkelig spændene. Der var for eksempel folk der kunne få ganske almindelige ord til at lyde som et bandeord, så verbalt begavet var Katie desværre ikke, men hun ville ønske at hun var for det var virkelig interessant.

Da fyren endelig opgav sit forhenværende og kom over og satte sig overfor Katie stirrede hun ugenert på ham uden at føle sig det mindste forlegen. Hendes pupiller var alt for store og vidnede om hvor høj hun egentlig var, og hendes bryst bevægede sig hurtigt i takt med at hun trak ilt ned til lungerne og det hjerte der bankede mod hendes ribben.
Da han spurgte om han kunne få hende til at åbne hendes øl, rystede hun alvorligt på hovedet. ,,No never!” Svarede hun, men kunne så ikke lade være med at begyndte at grine samtidig med at hun lagde müslibaren fra sig og rakte ud efter øllen og oplukkeren.
,,Here you go sugerbee.” Sagde hun da hun, efter et par forsøg fordi hendes hænder rystede en hel del, endelig fik åbnet øllen som hun rakte tilbage til ham.
Hvorfor hun kaldte ham sugerbee anede hun ikke, hun var normalt ikke den der gik og uddelte øgenavne, men det passede sgu meget godt til ham. Specielt fordi han jo var gul og dækket af sorte striber.
Tanken om den tatoverede fyr iklædt en bi-dragt fik hende til at grine igen.

[/blockquote]

TAGGED; Nathaniel Bennett & Katie Morgan
LYRICS; The Beatles- Strawberry field forever
WORDCOUNT; 522
NOTES; Text
CREDIT;`` AC. at Caution 2.0!

[Nathaniel Bennett]

Hendes svar til hans spørgsmål var langt fra et ønsket et, men før Nathaniel nåede at blive irriteret og sur, begyndte hun at grine og tog flasken og oplukkeren fra ham. Han småmumlede et eller andet utydeligt, men lod hende gøre det - også selvom hun så ud til at have en smule besvær med at få øllen åbnet. Hendes hænder rystede i hvert fald ret meget og eftersom han kendte Allison ret godt, kom han til den konklusion at denne pige var høj på et eller andet. Hendes attitude bød lidt op til det.

Så lykkedes det hende endelig. Han tog imod og drak omgående, mens han kun halvt registrerede det øgenavn hun gav ham. Da han var færdig hævede han dog et øjenbryn og kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet. Sugerbee. Den var sgu ny. Ret ny. "Tak. Nåh ja, jeg hedder Nathan. Hvem er du?" Spurgte han med fornyet lyst til at snakke efter at have fået den dejlig bitre smag af øl ned gennem halsen. Han drak lidt mere for at holde det gode humør kørende og for at han ikke bare endte med at skride. Hun kunne jo blive en ny ven.

[Katie Morgan]

Let me take you down, 'cause I'm going to
Nothing is real and nothing to get hung about.

[/font][/color]
S T R A W B E R R I E S F I E L D F O R E V E R[/color][/size]
[/center]

Da fyren endelig tog imod sin øl kunne Katie fortsætte med sin müslibar som hun endnu engang kastede sig over mens hun fraværende begyndte at nynne en Queen sang hun havde haft på hjernen det meste af dagen.
Det skete fra tid til anden at hun fik en sang på hjernen og den eneste måde hun kunne komme af med den var at hører den. Heldigvis var Queen ikke det værste man kunne have på hjernen og hun havde derfor ikke travlt med at komme op på sit værelse. Specielt ikke når hun havde nok is til at lave endnu et par milkshakes hvis det var det hun havde lyst til.
Hvilket det ikke var lige nu eftersom hun stadig havde en halv tilbage.
Tanken fik hende dog til at smide müslibaren på bordet og i stedet begynde på milkshaken igen som hun gjorde et par slurke mindre end den oprindeligt havde været.

Hun havde munden fuld af milkshake i det fyren præstenterede sig som Nathan, og uden at tænke over det åbnede hun munden for at give ham sit navn, hvilket resulterede i at den lyserøde milkshake væltede ned over hendes hvide skjorte. ,,Aw shit!” udbrød hun, og fór op fra stolen for at skynde sig over til vasken hvor hun greb den nærmeste klud, gjorde den våd og begyndte at duppe på det lyserøde område.
Det gik dog hurtigt op for hende at området var lidt for stort til at hun kunne få det af med en klud, så med et opgivende suk knappede hun hurtigt skjorten op og hev den af.
Katie havde aldrig været særlig blufærdig og det var hun da heller ikke nu på trods af at hun ikke havde andet på indenunder skjorten end en sort bh, men hun regnede ikke ligefrem med at fyren aldrig nogensinde havde set en bh, og desuden var hun skide ligeglad eftersom hun bare skulle have jordbæren ud af sin skjorte inden den endte med at blive farvet.
Med et par hidsige bevægelser begyndte hun at duppe på skjorten der nu lå på køkkenbordet, og langsomt begyndte den lyserøde farve at forsvinde fra den hvide skjorte.
Det var dog tvivlsomt at den ville blive helt ren før den fik en tur i vaskemaskinen, men det kunne være lidt ligegyldigt eftersom hun ikke rigtig havde noget tøj der havde sin oprindelige farve længere.


Mens hun arbejde på skjorten kastede hun et blik over mod fyren for ligesom at tilkendegive at hun ikke havde glemt ham. ,,Name’s Katie. People call me Kat… or Katie.” Svarede hun så med sin syngende engelske accent og sendte ham et venligt smil inden hun atter lod blikket glide ned på arbejdet foran hende.
Det værste ved hele det her var at der var gået en masse god milkshake til spilde, men det måtte hun altså bare leve med. Det var prisen for at glemme at man havde milkshake i munden når man prøvede at snakke med folk.

[/blockquote]

TAGGED; Nathaniel Bennett & Katie Morgan
LYRICS; The Beatles- Strawberry field forever
WORDCOUNT; 495
NOTES;
CREDIT;`` AC. at Caution 2.0!

[Nathaniel Bennett]

Nathaniel var tæt på at sprutte af grin da pigen pludselig fik lyst til at spytte al det lyserøde væske, som hun for få sekunder siden havde indtaget, ned på sin trøje. Men han holt grinet inde, for han vidste godt, at det sikkert var nederen, hvilket var tydeligt at se, som hun fór op og forsøgte at få den gjort ren. Nathaniel drak lidt mere, men da han stoppede og så tilbage på pigen, stod hun uden skjorte på. Hun havde godt nok en bh på, men for Nathaniel gjorde det ikke det hele meget bedre, for han kom til at stirre under alle omstændigheder.

Det var bare sådan han havde det og der var sgu ikke så meget at gøre ved det. Katie satte sig påny over for ham og påbegyndte igen sin rengøring af skjorten før hun svarede på hans spørgsmål. Han kunne ikke holde et skævt smil tilbage, for det var sgu lidt frækt, det her. "Nice to meet ya, Katie," sagde han småklukkende. Han kunne ikke lade være nu, for hele denne situation havde taget en bizar, men sjov drejning.

[Katie Morgan]

Let me take you down, 'cause I'm going to
Nothing is real and nothing to get hung about.

[/font][/color]
S T R A W B E R R I E S F I E L D F O R E V E R[/color][/size]
[/center]

Det var tydeligt at Nathan havde lyst til at grine over den situation Katie havde bragt sig selv i at Katie selv begyndte at grine mens hun fik tørret det sidste jordbærmilkshake af skjorten. Eller tværet den mere ud så det nu ville være fuldstændig umulig at få det ud nogensinde.
Hun håbede det nu ikke, for det var nærmest det eneste hvide stykke tøj hun havde og desuden var det det meste rene hun havde. Eller, det havde det været det var det jo tydeligvis ikke længere.
Hun var udmærket klar over at Nathan gloede, men var pisse ligeglad. Hvis han havde lyst til at glo skulle han have lov til det og under alle omstændigheder ville hun ikke kunne tage skjorten på det næste stykke tid fordi den nu var våd af både vand og milkshake.
Nå nevermind. Hun gik tilbage til vasken, åbnede for hanen og vred kluden op et par gange så den atter var ren, inden hun gik tilbage til sin plads og tørrede bordet af for eventuelt milkshake inden hun lagde skjorten over den nærmeste radiator, dog uden at vide om den var tændt, inden hun atter satte sig overfor Nathan.

,,So, what are you here for?” Spurgte hun konverserende og vidste med dette at hun ikke havde helt styr på hvordan man forte en samtale. Men det var også svært at møde nye mennesker, rart ja, men også svært da de fleste havde det med at se hende som virkelig underlig. Hvilket måske ikke var helt forkert.
Mens hun afventede Nathan svar satte hun højre fod op på stolen så hun kunne lade armen hvile på knæet og gav sig efterfølgende til at pille ved en tot hår mens hun fraværende stirrede på Nathan.
Det var dog tydeligt at det ikke var ham hun så på, men i stedet stirrede hun ud i intetheden mens hun overvejede hvor skønt det ville være hvis hun bare kendte alle.
Det ville helt sikkert kvæle noget af den der pinlige tavshed der kunne opstå, selvom hun nu havde svært ved at opfange om der rent faktisk var pinlig stilhed eller bare stilhed, og det var muligvis en grund til at folk havde det med at opfatte hende som lettere sær.
Det kunne selvfølgelig også skyldes at hun havde det med at sige random ting, specielt når hun var høj, og generelt bare gik sine egne veje.

Som nu hvor hun havde ladet tankerne vandre. Hvilket hun hurtigt opfangede hvorefter hun kom tilbage til virkeligheden, sendte Nathan et lettere distræt smil og, da hun ikke kunne finde på andet, atter begyndte at nynne ”another one bites the dust”

[/blockquote]

TAGGED; Nathaniel Bennett & Katie Morgan
LYRICS; The Beatles- Strawberry field forever
WORDCOUNT; 442
NOTES;
CREDIT;`` AC. at Caution 2.0!