Cox, Cristobal Jonathan

[Cristobal Cox]

[

[/color][/font] cristobal cox ][/color][/font]

[[/color][/font] Short but good ][/color][/font]
Well I smoked this thing one night out as a bet,
and they told me it was kinda like a funky cigarette.

they call me cristobal cox. and they tell me i'm twenty-five. i have been here for six months i come from the fucking us.

[[/color][/font] the birth certificate ][/color][/font]
I can still remember my first draw
and all those funny things I saw when I smoked my
first Funky Cigarette

[/color][/b] cristobalbenjamin cox
spawn of insanity.|| cristo, cb, cc, cox, ball, Christ, cris
light the candles.|| 25, født den femte september 1985
i have been here for.|| seks måneder
im on team.|| heteroseksuel
im just a fresh.|| mand
born and bred in.|| detroit[/font][/ul]

[[/color][/font] im so pretty ][/color][/font]
well I opened up my best friends buscuit tin, and there's no Rich Teas or Custard Creams just cigarrets and skins

[/color][/b] mørkebrunt
eye color.|| olivengrønne
body type.|| tynd
height.|| stoned 190 centimeter
appearance.|| Den bedste måde at beskrive Cristobals udseende på er med ordet ’vildert’. Han er høj og meget tynd, da han bruger lidt for mange penge på stoffer og lidt for få penge på protein- og kulhydratkilder. Til gengæld har han ikke problemer med at håndtere sin højde, og han der derfor generelt ret flydende i sine bevægelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at han ikke pludselig kan hoppe ud i mærkelige bevægelser, men dette skyldes nærmere hans personlighed eller bare et trip frem for dårlige motoriske evner. Hans hår har en almindelig, mørkebrun farve, fordi han ikke har råd til hårfarve og desuden er fuldkommen ligeglad. Det er en holdning, der også skinner i gennem i den måde, det nævnte hår sidder på, for det stritter som regel tilfældigt ud til alle sider eller står nærmest lige op i luften, og det uden brug af voks. Det er sjældent, at man ser ham uden i hvert fald skægstubbe, og det hænder jævnligt, at han lader et mindre fuldskæg vokse ud som et resultat af generel dovenskab eller det pludselige indfald, at det får ham til at se maskulin og skovhuggeragtig ud. Han har imidlertid også kæbepartiet til at bære denne slags skæg, da kæbelinjen er meget markant. Enhver stylist ville sandsynligvis dømme ham som fashion roadkill on sight, eftersom Cristobals største bekymring omkring tøj omhandler prisen frem for mærket.

Man ser ham normalt i et par slidte jeans, gerne med adskillige huller, en hvid plettet t-shirt, somme tider med et eller andet print og så med en skovmandsskjorte uden over, samt et par itutrådte gummisko hvis snørebånd har været knækket adskillige steder. Han havde engang en læderjakke, men han gav den i bytte for noget meth og går nu normalt med en udtjent praka. Han er endnu ikke nået til det stadie, hvor hans tænder for alvor er begyndt at tage skade af stofmisbruget, da han har et nærmest OCD-lignende forhold til sin mundhygiejne. Det betyder blandt andet, at han ikke kan gå i seng, før han har børstet sine tænder, lige meget hvor høj han er, ligesom han heller ikke kan forlade sin lejlighed uden at have gjort netop dette. Hans ansigt grænser til det runde i sin form, og øjnene er olivengrønne som følge af en genfejl. Næseroden er meget smal, men næsen breder sig ud længere nede ved næseborene. Overlæben er noget smallere end underlæben, men det er normalt svært at se på grund af skægget. Faktisk ser han ganske venlig ud, når lige han har besværet sig med i det mindste at gå i bad.[/font][/ul]

[[/color][/font] those little quirks ][/color][/font]
and then he handed me a pack of green and the biggest bag I've ever seen and I rolled my first funky cigarette!

[/color][/b]
* rusen
* meth
* slamming/mainlining
* kvinder
* musik
* skrivning
* doodles
* puns
* tandpasta
* kaffe
* rom
* allen ginsberg
* poesi

dislikes.||
* kroppens begyndende tolerence over for meth
* meth (ambivalent forhold)
* tanken om meth mouth
* et dårligt trip
* abstinenser
* ’gorillaer’
* vagterne
* vodka
* autoriteter
* snobbethed
* feminazis
* trivialiteter
* ikke at kunne finde sin tandbørste
* sine anfald

goals/dreams.||
* clean: selvom cristobal så småt har opgivet håbet om at opnå dette, har han dog stadig en drøm om en dag at blive clean.
* new york: i mange år har cristobal drømt om at kunne forlade detroit og i stedet søge en ny tilværelse i nyc. det virker måske naivt, men han tror fuldt og fast på, at han ville kunne skabe sig en anden tilværelse der.
* bog: cristobal holder meget af at skrive, og en af hans store drømme er da også at få udgivet sin egen digt- eller novellesamling. han er yderst følsom omkring sin skrivning og har derfor endnu ikke sendt nogen manuskripter til et egentligt forlag.

fears.||
* koldbrand: da en af cristobals foretrukne måder at tage meth på er gennem slamming, er dette på mange måder en reel frygt. han har set enkelte tilfælde af sygdommen, og han håber inderligt, at han aldrig selv skal komme i samme situation. derfor forsøger han også at have så god hygiejne, som han nu kan i sin tilstand.
* stilhed: efter et dårligt trip, han engang havde, er cristobal blevet voldsomt bange for stilhed. det skyldes højst sandsynligt, at han er kommet til at lide af milde vrangforestillinger, men han får det fysisk dårligt, hvis han er omgivet af noget, han føler som en knugende stilhed. derfor gør han alt for hele tiden at omgive sig med enten musik, digtoplæsninger eller lignende. har han intet andet ved hånden, snakker han uafbrudt til sig selv.
* cluster headaches: det er heldigvis ikke noget, han oplever voldsomt tit, men disse voldsomme hovedsmerter er uden tvivl de værste smerter, han nogensinde har følt. han besvimer som regel, når anfaldende kommer.

habits.||
* trommer med fingrene mod bordoverflader, fordi han er rastløs
* han kan lave nærmest hvad som helt om til en joke
* har altid en notesblok og en nedslidt blyant på sig
* giver ofte folk kæle- eller øgenavne
* har en meget uformel tilgang til de fleste
* kløer sig altid bag øret, når han er nervøs
* lever i organiseret kaos

strengths.||
* kunstnerisk
* humoristisk
* intelligent
* smidig
* hurtig i replikken

weaknesses.||
* rapkæftet
* dårlig korttidshukommelse
* milde vrangforestillinger
* mindre grad af paranoia
* manglende ordenssans
* til tider ignorant over for andres følelser
* afhængighed
* cluster headaches

secrets.||
* skrivning: det er kun meget få personer, som han virkelig har tillid til, han viser sine skriverier
* under et af sine anfald, har han forsøgt at dræbe sig selv ved at hoppe ud foran den første og den bedste bil

personality.||
* trait - "a few times in my life, I have had moments of absolute clarity, when for a brief moment the silence drowns out the noise, and I can feel rather than think, and things seem so sharp and the world seems so fresh."

Cristobal er langt fra en gennemsnitlig, velfungerende teenager, og det skyldes ikke kun det faktum, at han havde dimission fra teenageårene for adskillige år siden. Her er det derimod ordet ’velfungerende’, der skal lægges vægt på. Han har tilsyneladende altid haft et særligt talent for at skabe problemer for sig selv og ulig bumserne og det dunede skæg, er det ikke noget, der er forsvundet sammen med teenagealderen. Han har en nærmest fordrejet opfattelse af virkeligheden, hvilket for en stor del kan tilskrives hans stofmisbrug. Hvad en det er røg, crack eller meth fra en kulsos navle, er han der, hvis der er et fix, om det så skal ryges, sniffes, sluges eller skydes ind i armen er irrelevant. Hans forhold til sig selv er så lemfældigt, som man kan forestille sig, når han tillader sig selv at komme ud i den slags misbrug, og det lader da heller ikke til, at han tillægger sit liv særlig stor værdi. Denne underbevidste destruktive adfærd bunder utvivlsomt i, at han er fuldkommen ude af balance med sig selv, og det ikke kun på grund af en eller anden mindre identitetskrise.

Han er ikke typen, der bare lukker sig inde med sine stoffer – i hvert fald ikke hele tiden. Det afhænger meget af, hvilken periode han lige er i, men han kan alt i alt godt lide at være ude blandt mennesker, selvom det ikke ligefrem er alle, der nyder at få hans selskab. Han er en spøjs person med en humor, man enten må hade eller elske, det første nok mere end det sidste. Hans opfattelse af sig selv er næsten lige så fucked op som hans opfattelse af resten af verden, eller sådan kan det i hvert fald fremstå, men i virkeligheden er han forholdsvist opmærksom på, hvordan han rent faktisk opfører sig. Så opmærksom man kan være, når man er væk på meth anyway. At han så vælger at ignorere alt, der hedder almindelig god opførsel og god dømmekraft er en helt anden sag, for selvom han kan virke ganske optaget af sig selv, er det ikke andet end et forsøg på at skjule det faktum, at han selv er fuldt ud klar over, at han er fucking langt ude.

Han er usikker, men skjuler det til perfektion bag sit image som særlingen. Det er desuden aldrig krakeleret for ham, da det er en så naturlig del af hans person. Han fejer fornærmelser væk med jokes, og han tager let på det med kærligheden, hvilket også betyder, at han aldrig har en kæreste ret længe ad gangen længere. Enten bliver de trætte af hans generelle personlighed, eller også bliver de trætte af følelsen af bare at være en stor morsomhed for ham. Som det somme tider er tilfældet, er denne meget mærkværdige personlighed resultatet af et højt intellekt, for Cristobal er klog, og det endda en hel del. Havde det ikke været fordi, han havde druknet sine collegeår fuldkommen, var han sikkert en succesrig forlægger eller noget i den retning, men så langt er han desværre ikke kommet. I stedet befinder han sig på den anden side af det bord, idet han eksperimenterer meget med sin skrivning, både i form af digt og prosa. Det er selvsagt, at meget af det, han får fra hånden, er meget svævende og skævt, og han har da heller ikke haft det helt store gennembrud endnu.[/ul][/font]

[[/color][/font] in a palace by the sea ][/color][/font]
And since that day I seldom have declined, and I maintain this love affair with these green herbs of mine.

[/color][/b] Jack Levi
mother.|| Katherine Cox †
sibling.|| n/a
other relative.|| n/a
hometown.|| detroit
current residence.|| SPUN
history.|| Cristobal har boet i Detroit hele sit liv. Han var resultatet af sin mors dårlige dømmekraft og måtte derfor vokse op uden nogen far. Hans mor gjorde, hvad hun kunne for at udfylde både moder- og faderrollen – med større eller mindre succes. Det var imidlertid ikke kun på forholdsfronten, at hans mor havde sine problemer, da der også var en del psykiske slåskampe, der måtte udkæmpes. Hun var på angstdæmpende medicin, men forsøgte jævnligt at overbevise sig selv om, at hun ikke behøvede den slags piller – flere gange med nærfatale følger. Derfor burde det også være muligt at bestå en løgnedetektortest med påstanden om, at Cristobals barndom ikke ligefrem var stabil. Det var perioder, hvor han var i pleje, men i morens hjem har altid været en primære base, hvad han da også har sat ganske stor pris på. Han viste ingen umiddelbare tegn på at være synderligt begavet i sine tidligere år; han begyndte at tale samtidig med de fleste andre børn på hans alder, og det samme gjaldt for det første skridt, første leg med afføring og så videre. I de første år i skolen lå han i den nedre del af klassen, og han stavede mere eller mindre efter tilfældighed. Hvad det var, der fik ham til at tage sig sammen, er svært at sige, men det var som om, han en dag pludselig besluttede sig for at gøre noget ved det, efter at muligheden for, at han skulle være ordblind endnu en gang var blevet luftet i en forældresamtale. I hvert fald begyndte hans stavning at forbedre sig i løbet af sjette klasse, og det samme gjaldt for resten af skolearbejdet. Det var også omkring denne alder, at han opdagede den konstant presserende trang til at skrive.

KC: “CHRIS! Hvad fanden er der galt med dig?! Kan du ikke se, hvad du gør ved mig?”
CC: ”Det er dig, der gør ting!”
KC: ”Du er ude af kontrol! Du får ikke lov at spise aftensmad med mig, dit vilddyr!”
RG: ”Kath, er du okay?”
KC: ”Han bed mig!”
RG: “Du kan ikke lade ham behandle dig sådan!”
KC: ”Handler det her nu om mig? Hvad fanden vil du have, at jeg skal gøre?”
RG: ”Et eller andet! Du må gøre noget.”
CC: ”Han skal ikke være her!”
KC: ”Hvorfor gør du det her? Kan du ikke se, at huset er et stort kaos med dig i det?”
(RG = Random Guy)

”Og så stak jeg af. Ser I, jeg havde lidt en uvane med at gøre det – stikke af. Tankegangen var noget i retningen af ’hvis det er så stort et kaos, når jeg er her, skrider jeg da bare’, og så gik jagten. Heldigvis har jeg altid været god til at gemme mig, og det har utvivlsomt været en kilde til mange af min mors hovedpiner. Tidsrummet varierede meget – alt efter de hændelser, der havde ledt op til flugten, men det højeste var fire dage. Jeg kom hjem blot for at finde hende endnu vredere, end da jeg var taget af sted – real smooth, Christ. Det er på mange måder en typisk scene. Min mor og jeg skændtes urimeligt meget, og der var næsten altid en eller anden fyr til at blande sig. Jeg husker ikke navnet på ret mange af dem efterhånden, og jeg er også fuldkommen ligeglad.”

MB: ”Cristobal, hvordan fanden har du det?”
CC: ”Okay, tror jeg. Jeg er kommet i problemer igen.”
MB: ”Jaså? Hvad har du lavet denne gang?”
(Jeg fortalte ham om, hvordan jeg ’var kommet til’ at brække næsen på en af de ældre drenge i skolen, da denne forsøgte at give mig buksevand.)
MB: ”Aha … sørgede du for at bruge albuen?”
CC: ”Ja.”
MB: ”Godt, det ville jeg også have gjort.”

”Det var derfor, jeg altid godt kunne lide Max. Selvom han dengang syntes at være omkring de hundrede, havde han ikke glemt, hvordan det var at være barn. Som jeg er vokset op, er det noget, jeg altid har forsøgt at minde mig selv om. Der er sikkert dem, der ville mene, at jeg var barnlig, men ærligt talt tager jeg det bare som en kompliment – alt andet end at være gammel, grå og gravklar. De ’problemer’, jeg var i, var for så vidt altid det samme; nogle af de større drenge i klassen ville forsøge at hænge mig ud på den ene mere eller mindre kreative måde, og fordi jeg ikke var en vatpik, forsøgte jeg som regel at kæmpe imod. Også det med varierende succes.”

Allerede i en tidlig alder var Cristobal meget mærkelig, og det førte selvfølgelig til det uundgåelige: Cristobal blev klassens foretrukne mobbeoffer, måske kun overgået af ’hende den fede, som ingen husker navnet på, fordi hun bare blev kaldt flæske’, men selvom hun fyldte meget, var hun ikke tilstrækkeligt god som dækning. Det gjorde ham meget usikker, men i stedet for at reagere ved at isolere sig selv, udløstes en anden mekanisme i ham. Han begyndte ganske enkelt at skubbe det hele til side som en joke, som om han helt stoppede med at tage sig selv seriøst. Dette kunne – sammen med moderens død, da han var seksten – meget vel have bevirket, at han begyndte at rode sig ud i en masse snavs. Han formåede at komme i gennem high school, selvom de fleste aftener foregik i først en tåge af alkohol, dernæst af hash, som det lige så stille begyndte at eskalere. Han blev anbragt i pleje, men gjorde ikke synderligt store fremskridt der.

Alligevel valgte han at begynde på College, da først han havde fået slæbt sig gennem high school. Han flyttede ud fra plejeforældrenes hjem og boede i stedet sammen med mange af de andre studerende, og hver aften var noget, der kunne minde om en fest, men det var ikke længere kun hash og alkohol, der stod på menuen længere. Cristobal forelskede sig i en pige, der allerede var junkie, og det var hende, der første gang introducerede ham til det første skud meth i en uendeligt lang række efterhånden. Læsningen begyndte at svømme væk i et kaotisk blandingsmisbrug, og Cristobal valgte til sidst at droppe ud af College for i stedet at flytte sammen med junkiekæresten Dizzy. Han havde forskellige jobs, svingende fra gadefejer til skraldemand til statusoptæller. Nævn et job i den kategori, og der er gode chancer for, at Cristobal allerede har været der. Det eneste stabile, der egentligt var i hans tilværelse, var forholdet til Dissy, men det skulle ikke vare ved. Da han var treogtyve døde Dizzy af en overdosis, men hvor nogle måske ville have taget det som et vink med en vognstang til at stoppe sit misbrug, reagerede Cristobal fuldkommen modsat. Han blev ved med at tage sine stoffer, og de tekster, han skrev, blev stadig mærkeligere og mærkeligere.[/font][/ul]

[[/color][/font] come together ][/color][/font]
you can keep your pills and trips and lines expensive beers and fancy wines 'cos I just want a Funky Cigarette

[/color][/b] add <3
red the rules?.||sure thing, m’am
extra extra.||ikke umiddelbart[/font]
[/ul]

[[/color][/font] that's a wrap ][/color][/font]
And nowadays it's harder to disguise then wondering old sedated look that's glazed across my eyes

[/color][/b] meth head

roleplay sample.||

Lort, en smældefed spyflue. Var fucking ved at skide i bukserne – midt i min morgenspiller. Skynder mig op på knæ og får lavet et hul i myggenettet, så jeg kan kigge ud. Hader spyfluer. De æder lort, sætter sig på dig, fordærver dig til lort. Den her har lige fordærvet en god hard-on. Stavrer ud af sengen og åbner vinduet. Den fucking flue kan ikke finde ud af at ramme revnen, og den smadrer mod glasset. Bump. Bump. Bump. Får mig til at tænke på Camille. Famler rundt og finder et gammelt Time Magazine. En sammenrullet udgave gør en endelse på mine lidelser. Griber min gennemsmadrede mobiltelefon og indtaster Camilles nummer. Jeg kan huske det, men ikke hvornår huslejen skal betales og om jeg allerede har gjort det. Stopper et øjeblik. Tøver. Trykker så ’kald op’ og venter. Lytter til en enerverende dutten et øjeblik, men så tager hun den. ”Hallo, det’ mig,” siger hun. Jeg har glemt, hvad jeg ville sige. ”Hallo?” Igen. Hun irriterer mig. Så luk dog arret. ”CAMILLE, DU ER EN LUDER.” Jeg ved godt, at det er strengt, men er godt tilfreds med mig selv og lægger på. Går ud på lokummet og skider.

Får tøj på og drikker kold, sort kaffe fra i går, inden jeg skyder mig i armen. Der er begyndt at komme en blå prik omkring stedet, og jeg er i tvivl. Fuck det. Det lugter ikke endnu. Tror jeg. Stikker næsen ned mod stedet, men kan ikke lugte en skid. Tager det som et godt tegn og går ud og børster tænder. Kører tungen over emaljen og er tilfreds. ’Klar til at gå verden i møde’ – fuck det. Får en sms fra Camille, men læser den ikke. Føler mig alt andet end klar og går ud i opgangen. Der lugter af pis, og jeg er ret sikker på, at nogen har brændt naboens plante af. Sked engang i den i mangel af bedre, da jeg havde glemt nøglen. Minder mig selv om ikke at glemme den slags igen, når nu den er væk og erstattet af en sodet plet.

Går lige forbi min udlejer. Han råber et eller andet efter mig, men er ligeglad. Har åbenbart ikke betalt husleje. Går ned i døgneren og køber et par cigaretter. Kan mærke, at stoffet er begyndt at virke. Godt, så overlever jeg arbejde. Plejer som regel at nakke pinde fra arbejdet, men jeg har lige fået løn. Pigen bag disken er hot, men jeg holder kæft. Har ikke brug for en ny Camille. Går længere ned ad gangen og ind i det skod minimart, jeg kalder min arbejdsplads. Matt er så fucking fed, at jeg er bange for, at han ikke kan komme ud fra bag disken. Utroligt nok klarer han den altid, så han må være akrobat. Stolen er en smule våd, efter at han har svedt i den, og jeg ville egentlig hellere stå op, så det gør jeg. Står og tripper. På flere måder. Alligevel snegler timerne sig af sted, og jeg tænder en cigaret. En kunde sender et blik i retning af cigaretten med en streg over, men jeg ryster på hovedet. ”Tjah,” siger han. ”Det lugter bedre end dig.” Alligevel køber han en flaske billig vodka. Tanken giver mig kvalme, og jeg sender ham en fuck-finger, da han går. Skodder cigaretten under skoen. Da jeg ser op igen, står der en mærkelig gut i jakkesæt foran mig. Jeg åbner munden for at sige noget, men alt bliver mørkt.

Da jeg vågner, er jeg her. På fucking SPUN out of control.

[/font][/ul]

well if you're like me I'm sure you'll find that you don't really seem to mind 'cos you just had a funky cigarette![/center]

* lyrics from Paolo nutini