bottomless

[Emilee Bonham]

emilee havde en dårlig dag. hun følte sig enormt meget tynget ned. natten før havde nathaniel banket på hendes dør, hvilket var usædvanligt, fordi det var klokken to om natten, efter han var gået tilbage til sit eget værelse. de fleste aftenener sad de sammen mellem ti og et. men nathaniel var kommet tilbage en time efter, og til at starte med, var hun glad for hans selskab... lige indtil hun fandt ud af hvad det drejede sig om.
"jeg er i tvivl om mine følelser", havde han sagt. ordene sad klæbet fast til hendes hjerne. selv nu hvor hun bevægede sig tavst ned mod søen og badebroen, var dét det eneste hun tænkte på. og hun blev ved med at forsøge at finde til en forklaring selvstændigt. var der gået rygter i den mindre episode med nathaniel bennett i jacuzzien? for ærlig talt, så var der jo ikke sket noget. hun havde afvist ham blankt, og tilmed slået ham i refleks for hans grænseoverskridende handlinger.

dermed havde emilee haft en virkelig dårlig nat. hun havde ligget og grædt i ske med en trøstende veninde, fordi emilee altid lå i fosterstilling eller ske, når hun skulle sove. og selvom emilee sjældent ville blande sine veninder ind i sine problemer, så havde det været temmelig uundgåeligt, da veninden var kommet ind på værelset mens emilee havde fået et angstanfald. hvis der var noget emilee frygtede, så var det at ende ensom eller alene.
nu bevægede den tynde skikkelse sig ned på broen, og med små skridt gik hun ud på de solide brædder som broen bestod af. for enden af broen satte hun sig ned, og tog sine ballerinasko af. hun bar en hvid kjole og en marineblå cardigan den dag, og da skoene var taget af, dyppede hun tåspidserne i det kolde vand.

TAGGED.JENNIFER PELA
NOTES.BIKINIEN
WORDS.409

[/size]
[/center][/color][/font]

[Jennifer Pela]

Jennifer Pela, en newbie. En der ikke var vant til at vandre rundt på SPUNs område, og dog var hun ved at vænne sig til at være her. Ved at acceptere, at det ikke var så slemt alligevel. Hendes lange lyse hår, med de brune striber i, var sat op i en løs hestehale. Hun sukkede kort for sig selv, var ikke ædru, og havde ikke været det i alt den tid hun havde været her. Hvad var det hun forsøgte at drukne? Hvad var det hun gerne ville med sin afhængighed? Hvorfor gjorde det hende rolig, at være fuld? Det anede hun ikke, hun vidste bare at det fik hende til at slappe af. Underligt nok. Hun havde nu, denne dag begivet sig ned mod søen, for at få lidt frisk luft til hjernen og sunde sig lidt over alt det nye. Hun var iført et par tætsiddende slidte jeans, i en blå farve, en band t-shirt der var et nummer for stort, og ellers bare en hættetrøje. Hun løftgede hånden op til håret, og kløede sig i det, inden hendes tynde arm igne faldt ned langs siden, og svang lidt frem og tilbage for hvert skridt hun tog. Hun så sig omkring, lod sine brune øjne glide rundt på området, bare for at tjekke for eventuelle problemer. Eller eventuelt selvskab. Hun kunne vel ligeså godt finde nogle nye venner, for de andre var ikke lige til at finde. Ikke foreløbig. Hun stoppede op, da hun nåede badebroen, lagde så¨mærke til at en pige sad ude for enden af den. Hun begyndte med rolige skridt at gå ud til hende, til trods for at hun egentlig ikke var særlig selvskabelig for tiden, og hendes humør var meget svingende. Lige nu, var vidst en af de tidspunkter hvor humøret var godt. Hun slog sig ned, uden et ord ved siden af pigen. "Hej," hilste hun så, kort og godt, mens hun drejede ansigt, og smilede til hende. Den fremmede, som måske ville gøre hende ondt, eller bede hende skride, eller den fremmede som måske kunne blive hendes veninde?

[Emilee Bonham]

på trods af al den sorg hun havde været igennem i nattens løb, så havde det langt fra resulteret i at hun havde lyst til at ryge... tværtimod. hun ville væk fra al røg. det plejede ellers at være det modsatte når noget skidt skete. men så havde hun fundet ud af det... en annonce der havde erklæret emilee bonham død. hun havde først fået at vide her til morgen, at når folk blev rekrutteret til stedet her, hvilket bestemt ikke var frivilligt nogensinde, blev folk åbenbart erklæret død. det var dødssygt, og det var endnu mere grund til emilees mindre depression. hun var sikker på at hendes familie måtte være rejst tilbage til irland hvis emilee var erklæret død.

emilee blev heldigvis revet ud af de tanker, da hun hørte skridt. hun kiggede ikke op, men kunne høre at det var skridtene på en pige. hun stirrede en smule ligegyldigt udover vandet, og det kom lidt bag på hende at pigen satte sig ved siden af hende uden videre. emmy kiggede kort hen på hende, for at indsamle sig viden om hendes udseende, og om hun havde set hende før. det havde hun ikke. hendes øjne sved og det føltes som om at det prikkede. da det gik op for hende, hvad det skyldtes, blinkede hun hurtigt et par gange, for at tilbageholde det. lyden af pigens stemme kom måske også lidt bag på hende. hun kiggede ned på sine fødder.
"hej," svarede hun en smule toneløst, og samlede sine hænder i låret, hvor hun nervøst begyndte at pille ved sine negle.

TAGGED.JENNIFER PELA
NOTES.NONE
WORDS.373

[/size]
[/center][/color][/font]

[Jennifer Pela]

Pigen hun fortsatte frem mod virkede underligt trist, ligesom størstedelen af alle de unge mennesker der var blevet placeret her. Og det var nok ikke så underligt, at alle var i underligt humør, eftersom de fleste var narkomaner af den ene eller anden art, afhængig af stoffer, sprut, smøger eller piller. Det var simpelthen ikke til at komme udenom, og Jennifer havde allerede accepteret lige netop dette. Og dog, forsøgte hun blot at være den posetive, der holdte de andre oppe, selv når hun ikke engang kunne holde sig selv oppe. Og sommetider, var hun nødt til at forsvinde, ind i elendigheden, og bare holde sig fra alle andre, for ikke at flippe ud, eller bryde psykisk sammen foran andre mennesker.

Da hun satte sig ned, var det mest for at have et sted at sætte sig. Hun havde set pigen, og sprunget ud i noget, hun sikkert ikke kunne klare endnu engang, men det var vel et forsøg værd. At starte en samtale, og se hvor det førte hen. "Jeg er Jennifer. Og du er?" sagde hun så, uden at pakke det ind overhovedet. Det var det der var med Jennifer, hun var ligefrem, og ikke mindst nok et af de mest ærlige mennesker man kunne finde. Hun ville ikke lyve, hvis det kunne undgås. Hun begyndte at lege lidt med snorene på sin hættetrøje, den hættetrøje som var orange, og passede godt sammen med hendes hår. Hun betragtede pigen ud af øjenkrogen, så godt hvordan pigen så trist ud. Måske var hun bare deprimeret? Eller måske havde nogen af de andre gjort hende noget? Det var ikke til at vide. Hun rystede kort på hovedet, og så så mod vandet, men det var som om det gyngede for hendes blik, som om bølgerne, de svage bølger, blev dobbelt så store, inde i hendes hoved. Hun blinkede lettere beruset, inden hun så bare vendte blikket mod sine fødder.

[Emilee Bonham]

okay, emilee fornemmede godt hvor uhøfligt det var af hende sådan bare at sidde og være über deprimeret. men det var lidt svært at tackle at hun var alene igen. dog valgte hun at vende synspunktet en smule; hun var jo ikke alene, denne pige... jennifer, som hun præsenterede sig... var her jo. og det hjalp at vende det til en positiv ting. dels fordi hun ikke fik så dårlig samvittighed og dels fordi så stødte hun ikke pigen væk med sin nedernhed.
ved jennifers præsentation, kom der også et spørgsmål til emilee selv at besvare. ved den lidt mere positive indstilling, kiggede emilee op fra vandet, og sendte jennifer et forsøgende men dog også noget mislykket smil, selvom hun virkelig gjorde sit bedste.
"mit navn er emilee. men folk kalder mig emmy." fortalte hun lavt, og strakte sine ben ud for sig, for at betragte sine våde tåspidser.
"du må bære over med mit humør. jeg er altså ikke altid sådan," sagde hun en smule nervøst, fordi hun virkelig ikke ønskede at støde sit eneste selskab væk. da hun så op på jennifer igen, tog hun lidt mere af hendes udseende ind til sig, og smilede lidt mere oprigtigt. et øjeblik tog hun sig i at være misundelig over jennifers udseende, men hun kastede tanken til side.
"er du ny?" spurgte hun sænkede igen sine fødder ned til vandet, og lavede vandringe i vandet med sin tå.

TAGGED.JENNIFER PELA
NOTES.NONE
WORDS.337

[/size]
[/center][/color][/font]